Alibaba Cloud indgår partnerskab med VMware for at fremme digital transformation

De to teknologivirksomheder Alibaba Cloud og VMware går sammen om at tilbyde virksomhederne de bedst mulige hybrid-cloud løsninger

Alibaba Cloud, cloud-databehandlingsdelen af Alibaba Group, og VMware, har netop offentliggjort et nyt samarbejde om at levere hybrid-cloud løsninger, der fremmer virksomhedernes digitale transformation.

Alibaba Cloud ønsker at opfylde virksomhedernes cloud-databehandlingsbehov bl.a. ved at tilbyde større fleksibilitet og bedre muligheder for udnyttelse af data. Ved at kombinere VMware's portefølje af hybrid-cloud software med Alibaba Cloud's skalerbare cloud-infrastruktur, vil virksomheder let kunne udbygge deres eksisterende workloads fra lokale datacentre til skyen. Herved får de mere tid og flere ressourcer til at koncentrere sig om at udvikle og levere innovative produkter og tjenester til deres kunder.

"Hensigten med partnerskabet mellem Alibaba Cloud og VMware er at skabe større værdi for virksomheder, som ønsker at transformere deres forretning og vil udnytte styrken i cloud-databehandling. Vi glæder os til at arbejde tæt sammen med VMware om at bistå kunderne på deres rejse med at skalere deres arbejdsgange til Alibaba Cloud," siger Simon Hu, Senior Vice President for Alibaba Group og president for Alibaba Cloud.

Sanjay Poonen, Chief Operating Officer, Customer Operations, VMware, siger:

”Vores partnerskab med Alibaba Cloud, som er den første VMware Cloud-verificerede partner i Kina, resulterer i en stærk infrastruktur og stærke nye softwarebaserede muligheder, der gør det muligt for virksomheder at køre en hvilken som helst applikation på en hvilken som helst enhed i en hvilken som helst sky, hvis de ønsker det. Det betyder, at fordelene ved VMware’s hybrid-cloud løsninger bliver tilgængelige for et stort antal kunder – i første omgang på tværs af Kina og Asien.”

VMware's softwareløsninger er drivkraften bag komplekse digitale infrastrukturer over hele verden. Virksomhedens produkter til databehandling, cloud, mobilitet, netværk og sikkerhed garanterer et dynamisk og effektivt digitalt fundament. Alibaba Cloud er ifølge Gartner blandt de tre bedste IaaS-udbydere i verden og er Kinas største udbyder af offentlige cloud-tjenester. Alibaba Cloud leverer førende løsninger, der er både fleksible, omkostningseffektive og sikre. Virksomhedens tjenester er tilgængelige på en pay-as-you-go-basis og omfatter datalagring, relationsdatabaser, behandling af big data og indholdsdrevne netværk.

- lb