Aruba sender ny generation af WiFi 6-produkter på gaden

Aruba sender ny generation af WiFi 6-produkter på gaden

Aruba Networks har netop lanceret en ny serie Wi-Fi 6 (802.11ax) trådløse access-punkter og switche, der er IoT-optimerede

De nye trådløse access-punkter (AP) understøtter den seneste Wi-Fi-standard og er de første, som har opnået Wi-Fi Alliancens (WFA) certificering til det nye WPA3 og Enhanced Open Security Standards, der giver stærkere kryptering og enklere sikkerhedskonfigurering til IoT.

Aruba er også den første netværksleverandør, som har integreret Bluetooth 5 i deres AP’er med integreret Zigbee-funktioner; det muliggør forskellige IoT-egenskaber som fx smarte dørlåse og elektroniske hyldelabels. Med Bluetooth 5 er det også muligt at anvende indendørs lokationsfunktioner, hvor it-afdelingen kan skabe personaliserede oplevelser.

Aruba tilbyder også som de første en nyskabelse inden for strømstyring, der giver kunderne mulighed for at bevare deres PoE switch-investeringer, mens strømforbruget og antallet af aktive access punkter automatisk tilpasses de brugere, der er på netværket.

Disse unikke features inkluderer også intelligent strømovervågning gennem Arubas styresystem AOS 8, NetInsight Green AP, der er en del af Arubas AI-drevne analytics og sikkerhedsløsning.

Digitale oplevelser gennem netværket på kanten

Virksomheder forventer, at deres it-afdeling kan levere IoT-drevne løsninger, som giver ekstraordinære digitale oplevelser for medarbejdere, kunder og gæster. Og nye typer af oplevelser som lokations-baseret mobile engagement, digital assisteret sundhedspleje og intelligente automatiserede mødelokaler kan give virksomheder en konkurrencefordel.

Ifølge Gartner, så må virksomheder, der forbereder sig til fremtidens arbejde, tilbyde engagerende, forbruger-genkendelige oplevelser samt levere teknologi, der muliggør strømlinede arbejdsoplevelser.

Netværket på kanten er det, der forbinder mennesker og IoT-enheder med den digitale verden. Det er platformen til at bygge de digitale oplevelser med, og den platform er nødt til at være sikker, intelligent og always on.

Men et solidt netværk er ikke nok. For at muliggøre disse oplevelser er it-afdelingen nødt til at levere forbedret og konsistent service for at imødekomme det voksende forretningsbehov samt brugerforventninger.

Det kræver ikke udelukkende et state-of-the-art netværk, men også evnen til proaktivt at forudse udfordringer og benspænd, inden de rammer brugerne og forretningen i et evigt omskifteligt miljø.

For at imødekomme disse udfordringer introducerer Aruba følgende nye produkter:

  • Aruba 510 Series AP’er, en ny serie WiFi 6 (802.11ax), IoT-forberedte AP’er med avanceret sikkerhed, AI-baseret RF-optimering, intelligent strømmonitorering og integrereret Zigbee og Bluetooth 5-funktioner.
  • Aruba 2930M access switche, der understøtter 802.3bt-standarden for at give mulighed for mere PoE-strøm (op til 60 watt per port), hvilket er et krav fra nogle fremtidige high-end WiFi 6 (802.11ax) access punkter.
  • Understøttelse af Wi-Fi Alliancen WPA3 samt Enhanced Open Security Standards, der giver state-of-the-art sikkerhed på enhederne. Aruba er den første leverandør i branchen, som modtager WFA-certificeringen til disse nye standarder.
  • Grøn AP, en unik, ny feature i NetInsight, Arubas AI-drevne analytics og sikkerhedsløsning, som dynamisk slukker for strømmen i AP’erne, når der ikke er aktive enheder på netværket. Denne funktion kompenserer for de øgede strømbehov til udvalgte 11ax AP’er.

- lb