Siemens og Aruba indgår partnerskab om integrerede netværk

Siemens og Aruba indgår partnerskab om integrerede netværk

Siemens og Aruba (et Hewlett Packard Enterprise selskab) har indgået strategisk samarbejde, der skal bygge bro mellem Operationel Teknologi (OT) og Informations Teknologi (IT)

Med porteføljer, der komplementerer hinanden, har Siemens og Aruba tilsammen mulighed for at hjælpe brugerne med pålidelige, sikre og indsigtsfulde datanetværk, der muliggør høj tilgængelighed af både ”fabrikken” og netværket. Kunderne får dermed fordelen af integrerede netværk med dokumenteret interoperabilitet lige fra fabriksgulvet til virksomhedskontoret.

Digitalisering, Industri 4.0 og Indistruel IoT giver nye udfordringer, fordi data nu i stigende grad skal krydse den grænse, der adskiller OT og IT. Typisk er deterministiske, industrielle OT-netværk ikke tæt forbundet med enterprise IT-netværk. Dette resulterer i huller i data og enhedssynlighed, applikationssikring, tilgængelighed og sikkerhed. Brobygningen kræver stor ekspertise i begge verdener og kendskab til de respektive operationelle og sikkerhedsmæssige krav. I IT-verdenen står cybersikkerhed og troværdige data øverst på dagsordenen, mens det i OT-verdenen er fabrikkens tilgængelighed og fremstilling, der er det vigtigste.

Siemens og Aruba forbinder de to verdener ved at levere integrerede netværk med testet interoperabilitet, og gennem dokumenterede, validerede referencedesign, hjælper de to virksomheder med at sikre, at integrerede OT/IT-systemer hurtigt kan installeres, betjenes mere sikkert og understøttes mere effektivt.

Klaus Helmrich, medlem af bestyrelsen i Siemens AG, siger: ”Samarbejdet mellem Siemens og Aruba er et vigtigt skridt for at udvide vores tilbud mod industrielle netværk, som er en af søjlerne i den digitale virksomhed, med kommunikationsnetværk, der sikrer tilgængelighed og sikkerhed.”

Keerti Melkote, president og medstifter i Aruba, siger: ”Siemens og Aruba har samarbejdet i knap tre år med det formål at henvende sig til OT/IT-opdelingen via teknologiintegration, støttet af validerede referencedesigns. Resultatet er løsninger, der er ideelle til en række industrielle applikationer, og som understøttes af både Siemens og Arubas supportteam.”

Løsningerne omfatter kablede og trådløse netværksprodukter og tilhørende software, som kan implementeres via flere kanaler, herunder virksomhedernes omfattende partnernetværk med direkte adgang til deres ingeniører og supportere.

Heineken, et af verdens største bryggerier, sætter sin lid til en integreret OT/IT-løsning fra Aruba og Siemens til Heinekens bryggeri i Holland. ”Vi har brug for ensartet synlighed og sikkerhed på tværs af vores OT og IT for at køre effektivt og afværge cybersikkerhedstrusler,” siger Henk van der Scheen, der er chefingeniør. ”Gennem samarbejdet med Siemens og Aruba har vi opnået vores mål med en løsning, der blev implementeret uden problemer, og som kørt pålideligt siden implementeringen.”

- lb