Glem alt om bredbåndspuljen

Glem alt om bredbåndspuljen

Ikke alene bliver du, hvad du spiser, du browser også, som du bor. Der er nemlig i dag store geografiske forskelle i internethastigheden, og Danmarks yderområder har fortsat ondt i internettet

Kommentar af Rasmus Helmich, administrerende direktør i Nianet

Bor du i København eller Aarhus, hvor der er nem adgang til fibernet, reagerer browseren som et lyn. Er du derimod bosat i Lohals på Langeland eller Morild i Nordjylland, må du kigge langt efter de hurtige forbindelser.

På trods af den politiske målsætning om, at alle borgere og virksomheder skal have adgang til hurtig bredbåndsforbindelse i 2020, lyder de seneste vurderinger fra politikere og eksperter, at det er et urealistisk mål. Er det et stort problem? Ja, fordi landdistrikter og yderområder mister oplagte vækstmuligheder.

Små virksomheder etablerer sig ikke i områder med dårlig digital infrastruktur, og manglende fibernet har konsekvenser for bosætningen. Samtidig får borgerne i de berørte områder ikke ligeså uhindret adgang til kommunernes og regionernes telemedicinske løsninger samt andre digitale depecher fra staten og private aktører.

Regeringens bredbåndspulje indeholder kun 200 mio. kr. over fire år – og det er som en dråbe i havet i forhold til at løse udfordringen – også selvom regeringen og DF fordobler bredbåndspuljen i år. Ifølge Netplans analyse fra 2016 vil det faktisk koste 3,5 mia. kr., hvis 95 pct. af danskerne skal have 100/30 Mbit-fibernet, som regeringen lægger op til. Men hvorfor er målet i øvrigt en asymmetrisk båndbredde med forskel i upload og download hastighed? Det hører fortiden og gamle teknologier til.

Derudover lader det til, at støttekronerne i puljen fordeles skævt. I Jyllands-Posten fremgik det tidligere på året, at 15 ud af bredbåndspuljens 80 millioner i 2016 gik til Region Hovedstaden og ikke de områder, som det i særlig grad var tiltænkt i regeringens plan for at skabe vækst i hele Danmark. Det var kun de 3 yderkommuner Slagelse, Vordingborg og Svendborg, der fik støtte fra bredbåndspuljen. Men hvorfor? Det er vel næppe København, der har brug for millionerne?

Det sender de helt forkerte signaler. Som DR for nyligt har dokumenteret, så opgiver landområderne simpelthen at søge bredbåndspuljen, fordi kriterierne er for skrappe.

Der skal nu tages stilling til, om bredbåndspuljen skal fortsætte, og derfor har Forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt bedt om input, inden puljen evalueres sidst på året.

Her er min evaluering: Drop bredbåndspuljen og overbudspolitik. Det nytter hverken at fordoble eller femdoble puljen. Det er ikke bredbåndspuljen, der driver den digitale infrastruktur. Det er virksomhederne. Kræfterne skal bruges på at gøre det nemmere for virksomhederne at etablere sig i yderområderne, så vil den hurtigere netforbindelse helt naturligt følge med. Det er en forholdsvis lille udgift for virksomhederne at foretage investeringerne, og derefter bliver det langt billigere for Hr. og Fru Hansen at koble sig på.

Erhvervslivet skal derfor ikke kun ’involveres’ i udbredelsen af hurtigt internet, som Karin Gaardsted, IT og teleordfører for Socialdemokratiet, tidligere har udtalt. Erhvervslivet skal drive det.

Så kære politikere, glem alt om bredbåndspuljen. Hjælp i stedet erhvervslivet i den rådne banan. Gør det attraktivt for virksomheder at udbygge den lokale fibernet infrastruktur. Skab investeringsincitamenter for erhvervslivet i form af bedre rammevilkår og forhold – eksempelvis   tilslutningsfradrag – for at etablere sig i landdistrikterne. Fradrag ville også være et stærkt incitament for Hr. og Fru Hansen til at investere i bedre netadgang.

Et eksempel på hvor enkelt det kan gøres: Vi har i Nianet i samarbejde med Coop rullet fibernet ud til Danmarks yderområder. Det har resulteret i, at vejen til bedre netforbindelse er blevet meget kortere for mange borgere. Men det er ikke nok. Det kræver konkrete investeringsincitamenter for erhvervslivet, før alle danskere kan surfe med fuld hastighed i 2020.