1,7 millioner danskere er klar til at betale med wearables

1,7 millioner danskere er klar til at betale med wearables

30 procent af Danmarks befolkning, eller 1,7 millioner danskere, er klar til at betale kontaktløst med wearables. Det kan fx være et smartwatch, et armbånd eller en nøglering. Det viser nye tal fra Mastercard. Danskerne er den befolkning i Norden, hvor den størst procentvise andel er klar til at betale kontaktløst med wearables

Kontaktløs betaling med Mastercard- og Maestrokort i Europa er øget med 145 procent fra 2016 til 2017. Det betyder samtidig, at flere forbrugere i dag er klar til at prøve nye måder at betale kontaktløst på. Den øgede vækst i kontaktløse betalinger, gør bekymringerne for eksempelvis svindel mindre. I hele Europa er bekymringen for svindel faldet med 24 procent fra 2016 til 2017.

"Danskerne er vant til at betale kontaktløst med kort, og danskerne udviser stor interesse for at betale med wearables. Det sker i takt med, at der bliver stadig flere muligheder tilgængelige. De nye betalingsmåder gør dagligdagsindkøb hurtigere, sikrere og mere enkle," siger Lise Bruun Brønning Frandsen fra Mastercard Danmark.

Mastercard arbejder løbende med at få de udstedende banker i Europa med på nye former for kontaktløs betaling, og i Danmark tilbyder flere banker sine Mastercard-kortindehavere at betale med wearables. Samtidig arbejder Mastercard med detailhandlen for at give deres kunder mulighed for at betale kontaktløst. I 2017 var der 42 procent flere butikker, der tog imod kontaktløs betaling i forhold til året før. I 2017 blev 38 procent af de europæiske transaktioner foretaget kontaktløst.

Du finder yderligere informationer om, hvordan Mastercard arbejder med at gøre kontaktløs betaling til den globale standard inden for de næste fem år her.

Om undersøgelsen

Tallene tager udgangspunkt i brugen af Mastercard- og Maestrokort i Europa. Herudover er der data fra et studie foretaget af GCT Research Inc i Storbritannien, Spanien, Italien, Tyskland, Holland, Polen og Sverige samt spørgsmål omkring interessen for at betale med wearables i Danmark, Norge og Finland.

- lb