Adobe effektiviserer produktionsarbejdet videotidsalderen

Adobe effektiviserer produktionsarbejdet videotidsalderen

En stor del af det indhold, vi bliver præsenteret for i dag er i videoform. Det skaber ikke kun nye muligheder, men også et øget pres på videofagfolk. Adobe løfter nu sløret for nye videofunktioner i Adobe Creative Cloud, der skal gøre tidskrævende produktionsarbejde mere effektivt

Videoindhold bliver mere og mere populært og har for længst manifesteret sig som et af de mest populære formater, når det kommer til formidling. Det stiller høje krav til kvaliteten og tempoet på produktionsarbejdet. Forud for The National Association of Broadcasting-konferencen (NAB) annoncerer Adobe nu opdateringer i Adobe Creative Cloud, som skal reducere tidskrævende produktionsarbejde og give videofagfolk mere tid til at fokusere på det kreative.

Presset på videofagfolk kræver mere effektive værktøjer

Blandt de nye opdateringer er bedre muligheder for at forfine farver, skabe grafik og lave lyd samt optimerede VR-værktøjer, bedre samarbejdsmuligheder, integration med Adobe Stock og avanceret kunstig intelligens drevet af Adobe Sensei, der er Adobes AI- og maskinlæringsteknologi. Funktionerne skal gøre det muligt for videofagfolk at arbejde effektivt og stadig møde brugernes krav til kvalitet.

”Kravet og tempoet i videoproduktion når niveauer, vi aldrig har set før, da alle efterspørger video. Tidspresset betyder, at behovet for kraftfulde og effektive værktøjer aldrig har været større. Adobes desktop- filmprogrammer Premiere Pro og After Effects giver fagfolkene den magt, de har behov for. Kombineret med tjenester tilgængelige i Creative Cloud, giver det tv-selskaber, medievirksomheder, filmskabere og Youtubers et komplet kreativt økosystem, som kan hjælpe med at bringe deres historier og indhold til skærmen hurtigere end nogensinde,” siger Max Hagelstam, nordisk video-specialist hos Adobe.

De nye funktioner i Creative Cloud gør det muligt at:

  • Optimere redigeringen af farve og lys i Premiere Pro CC: Den nye opdatering gør det muligt at matche farverne på to billeder med ét klik samt anvende redigérbare Lumetri-justeringer fra et klip til et andet for at opnå visuel konsistens i scener og på tværs af hele projekter. Man kan tilmed sammenligne billeder ved hjælp af den nye split-visning.
  • Lave animationer og grafik hurtigere i After Effects CC: Opstablet adfærd og effekter i kombination med tidslinjebaseret animation gør den kreative proces mere visuel og intuitiv. Ved hjælp af den nye Master Properties kan man nu anvende ændringer til individuelle effekter på tværs af flere versioner af en sammensætning. Derudover kan man påføre komplekse bevægelser til forskellige overflader med det nye Advanced Puppet tool.
  • Skabe endnu bedre lyd med machine learning-teknologi: I Adobe Premiere gør Adobe Sensei det muligt at skabe automatisk lydspor omkring dialog – hvad enten det drejer sig om et enkelt klip eller et helt projekt.
  • Skabe kunst med Character Animator: Med et nyt bibliotek af adfærd og brugerdefinerede behaviors og custom triggers er det nu hurtigere at animere personer. Den nye opdatering gør det muligt at trække lag fra Puppet-panelet ind i Triggers-panelet for at anvende og forfine eksisterende adfærd eller oprette nye selv.
  • Skabe 360-graders kreativitet med optimerede værktøjer til fx VR-indhold: Adobe Immersive Environment er nu tilgængeligt i After Effects CC. Med funktioner der forenkler den fordybende arbejdsgang bliver oprydning og arbejdet med effekter nu mere effektivt. Ny support til Windows Mixed Reality platformen gør det desuden muligt at arbejde med et bredere udvalg af headsets.
  • Arbejde i teams: Den nye opdatering åbner for, at man nu kan se, hvornår ens samarbejdspartnere er online, og man får besked, når et projekt er blevet opdateret.
  • Få inspiration eller udfyld de sidste huller i projektet med indhold fra Adobe Stock: Med integration af Adobe Stock har videofagfolk nu hurtig adgang til millioner af HD og 4K videoer.
  • Få målrettede guides til videoredigering: Premiere Pro nybegyndere får nu et hjælpepanel med guides, der let kan tilgåes når behovet opstår.

Yderligere information og priser

De nye funktioner i Adobe Creative Cloud, som bliver annonceret under NAB-konferencen er tilgængelige nu med den seneste version af Creative Cloud.

- lb