Agentbaseret AI rykker
Lenovo udvider sin AI-portefølje med fokus på agentbaseret intelligens, som ifølge analyser er den næste bølge efter ChatGPT. De nye løsninger er samlet under navnet AI-Enabled Workforce og skal omsætte AI-investeringer til målbar forretningsværdi for danske it-professionelle og beslutningstagere
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Virksomheder, der investerer i AI, får globalt næsten fire gange igen for hver investeret dollar, og produktiviteten ventes at kunne fordobles inden 2027. Alligevel kæmper mange it-ledere stadig med datasikkerhed og dokumenteret afkast.
I Norden prioriterer seks ud af ti it-ledere allerede AI på topledelsesniveau, ifølge Lenovos egen CIO Playbook 2025. På globalt plan vurderer IDC, at mindst 40 % af verdens største virksomheder vil have taget agentbaseret AI i brug inden 2027.
- Agentbaseret AI handler ikke kun om teknologi – det handler om, hvordan mennesker arbejder. Med den nye AI-Enabled Workforce-portefølje hjælper vi virksomheder med at omsætte markedets forventninger til konkrete resultater – hurtigere, sikrere og med dokumenteret afkast, siger Jens Henrik Thomsen, nordisk direktør for Solutions & Services hos Lenovo.
Den nye portefølje samler AI-drevne PC’er, livscyklusservices og sikkerhed i ét økosystem for at gøre det enkelt at udnytte potentialet i kunstig intelligens. Kernen er agentbaseret intelligens, der tilpasser sig den enkelte medarbejder.
- Alle medarbejdere har gavn af teknologi, der lærer og tilpasser sig måden, de arbejder på. Når AI bygges direkte ind i både chip og system, sætter Lenovos AI-drevne PC’er en ny standard for hastighed, sikkerhed og brugervenlighed – og gør det enkelt at forbinde den med vores øvrige agentbaserede AI- og livscyklusservices, så produktiviteten løftes på tværs af hele organisationen, siger Tom Butler, Vice President for Commercial Portfolio & Product Management i Lenovo Intelligent Devices Group.
Gennem platformen Care of One™ kan Lenovo reducere supportanmodninger med op til 30 %, mens TruScale Device as a Service-modellen reducerer omkostninger pr. medarbejder med op til 57 %. De nyeste AI PC’er som ThinkPad X1 Carbon og ThinkPad X9 er en del af porteføljen.
For at hjælpe virksomheder med implementering tilbyder Lenovo services fra strategi til drift. Med AI Discover-workshops kan virksomheder finde de mest værdiskabende anvendelser, mens AI Fast Start gør det muligt at dokumentere resultater på under 90 dage.
- Services er broen mellem AI’s potentiale og konkrete resultater. Derfor har vi udviklet løsninger, der gør det lettere at implementere og drive AI sikkert og effektivt – uanset virksomhedens størrelse, siger Jens Henrik Thomsen.
ST Logistics er nævnt som et eksempel, der i samarbejde med Lenovo har automatiseret dele af sin lagerdrift med hurtigere processer, færre manuelle opgaver og lavere miljøpåvirkning som resultat.