Citrix udnævner ny landechef for Danmark

Citrix udnævner ny landechef for Danmark

Citrix har udpeget Martin Maersk, 46 år, som ny landechef i Danmark. Med mere end 20 års erfaring er han et kendt ansigt i den danske it-branche og vender efter 16 år retur til Citrix med nationale og internationale meritter. I sin nye rolle bliver Martin Maersk ansvarlig for at fortsætte væksten og udviklingen af Citrix’ salgs- og serviceaktiviteter på det danske marked

”Martins indgående kendskab til og erfaring fra den danske it-branche bliver utvivlsomt et stor aktiv for vores danske kunder i forhold til at styrke dem i den digitale transformation og udvikling af hybride arbejdsmiljøer. Jeg er sikker på, at Martin har viden, evner og drive til at styrke den positive udvikling i Danmark, og jeg ser med stor forventning frem til samarbejdet,” siger Carole Valette, der er Area Vice President for Citrix i Nordeuropa.

Martin Maersk har de seneste to år været ansat i it-virksomheden HCL, hvor han har været ansvarlig for at opbygge virksomhedens afdeling for industrisoftware i EMEA. Bag sig har han også 14 år i netværksvirksomheden Cisco, hvor han har bestredet adskillige lederroller inden for salg i både Norden samt EMEA og har med succes rykket afdelinger fra produktsalg til løsningsbaserede salgsmodeller. Sideløbende har han færdiggjort en MBA ved Henley Business School.

”Jeg ser frem til at tiltræde stillingen i Citrix i en tid, hvor den digitale transformation accelererer. Citrix leverer en komplet digital workspace-løsning, som gør sikre og effektive hybride arbejdsformer mulige, og som dermed kan understøtte virksomheders digitale omstilling. Jeg har en klar overbevisning om, at vi – det danske team og partnere – har unikke gode muligheder for at forbedre brugeroplevelsen, skærpe produktiviteten og simplificere arbejdsgange for vores eksisterende og kommende kunder,” siger Martin Maersk.

- lb