Dansk professor leder nyt EU-kodeks for AI-mærkning
Anja Bechmann er udpeget som formand for den arbejdsgruppe, som frem mod august skal udvikle et adfærdskodeks for mærkning af AI-genereret indhold. Foto: Lars Svankjær for Videnskabernes Selskab

Dansk professor leder nyt EU-kodeks for AI-mærkning

Fra august 2026 bliver det lovpligtigt at mærke AI-skabt indhold i EU. En dansk forsker leder arbejdet med retningslinjerne

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

Den 2. august 2026 træder nye gennemsigtighedsforpligtelser i kraft under EU's AI-forordning. Det betyder, at forretningsdrevet indhold skabt med kunstig intelligens fremover skal deklareres over for brugerne.

Europa-Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe, der frem mod august skal udforme et adfærdskodeks. Kodekset skal hjælpe indholdsproducenter med at overholde de nye lovkrav, og arbejdsgruppen har formandskab af en dansk forsker, der til daglig leder Datalab ved Aarhus Universitet.

- Hensigten er klar; Det skal være nemmere for almindelige mennesker at afkode, hvornår de ser indhold generet af AI. I arbejdsgruppen er vores opgave at komme med forslag til, hvordan det kan gøres, fortæller Anja Bechmann, professor ved Medievidenskab på Aarhus Universitet.

De kommende retningslinjer vil påvirke en bred vifte af aktører, herunder medievirksomheder, reklamebureauer, udviklere af chatbots samt spil- og filmindustrien.

- Kort sagt alle virksomheder, der producerer deepfakes i form af billeder, video og lyd eller AI-tekst til offentligheden uden menneskelig redaktion og ansvarlig person bag, fortæller Anja Bechmann.

Arbejdsgruppen inddrager i øjeblikket 200 interessenter fra blandt andet tech-branchen for at sikre, at kodekset bliver operationelt og brugbart. Opgaven indebærer komplekse afvejninger omkring mærkningens udformning, placering og informationsniveau.

- Det er næsten blevet normen at bruge AI til at skabe indhold enten fuldt ud eller delvist, og derfor er det ikke simpelt at udvikle en model for mærkning, der krydser alle kontekster, alle modaliteter og alle medieplatforme online såvel som offline, samtidig med at mærkningen skal opfylde EU's adgangskrav. Hvordan skal mærkningen være udformet, så den ikke unødigt skaber utroværdighed, som eksisterende studier har vist? Hvor skal den placeres for at kunne ses, hvis borgeren er i tvivl og vil søge det? Hvor meget information skal mærkningen indeholde, når vi fra forskningen ved, at for meget information gør, at man ikke ser den?, spørger Anja Bechmann.

Den tredje og endelige version af adfærdskodekset forventes at blive publiceret i juni 2026.