Dansk projektstyringsværktøj hjalp Mærsk Tårnet

Dansk projektstyringsværktøj hjalp Mærsk Tårnet

Juul & Nielsen har med byggestyringssystem kunne sikre en hurtig beslutnings- og arbejdsproces i opførelsen af Mærsk Tårnet i København

Entreprenørvirksomheden Juul & Nielsen A/S er med til at opføre det nye Mærsk Tårnet, der bliver Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Et prestigefuldt projekt, der allerede har vundet flere internationale priser for arkitekturen.

Juul & Nielsen har blandt andet været med til at bygge den vindeltrappe, som strækker sig op i det 75 meter høje atrium, og som optræder som en del af den flotte arkitektur i bygningen. Virksomheden valgte i slutfasen at skifte projektstyringssystem til det dansk udviklede CHISA Project. Man kunne frygte, at et systemskifte ville være risikofyldt, når man står med et ikonisk projekt i milliardklassen.

- Tværtimod har det nye, digitale projektstyringssystem løftet vores arbejdsgange betydeligt og sænket den administrative arbejdstid. Det ville have været optimalt, hvis CHISA havde været udviklet, da vi startede på projektet, da det har givet et bedre overblik, end hvad vi har været vant til, fortæller projektchef Martin van der Watt fra Juul & Nielsen.

Fjerner dobbeltarbejde og imødekommer tvister

Med mange faggrupper og leverandører involveret oplevede Juul & Nielsen en række udfordringer med håndtering af ændringer, svarfrister og informationer ved opførelsen af Mærsk Tårnet. Skiftet til CHISA Project har skabt en mere gennemsigtig dialog, hvilket har resulteret i, at en stor mængde administrativt dobbeltarbejde er blevet fjernet, mens fejlene er blevet minimeret.

- Vi sparer næsten 10% af det totale antal byggeledertimer, efter vi har indført CHISA Project, men den største gevinst har været gennemsigtigheden i projekterne. Systemet giver os mulighed for at være på forkant og styre uden om tvister. Den værdi er vanskelig at gøre op i penge. Men alle ved, at tvister ikke gavner fremdriften og indtjeningen, lyder det fra Martin van der Watt.

Ifølge Mediationsinstituttet koster tvisterne årligt 2,2 mia. kr. for danske bygge- og anlægsvirksomheder i juridiske konflikter og retssager. Et beløb, som John Theisen mener, kan nedbringes væsentligt – blandt andet gennem bedre kommunikation og ved at få større overblik over udviklingen i projektet.

- Min erfaring er, at det ikke er de opgaver, som bliver gjort enten rigtigt eller forkert, der skaber udfordringerne. Det er de opgaver, som ikke bliver gjort eller bliver gjort for sent, der giver anledning til tvisterne, siger han.

Afklarer tvivlsspørgsmål

Juul & Nielsen glæder sig over at have fået kendskab til CHISA Project, som alle partnere er inviteret til at bruge. Det har løst de udfordringer, virksomheden oplevede tidligere i forløbet ved opførelsen af Mærsk Tårnet.

- Da vi begyndte at bruge projektstyringsværktøjet i slutfasen af byggeprojektet på Mærsk Tårnet, var vi i stand til hurtigt at løse tvivlsspørgsmål. Det var især i forbindelse med den omfattende økonomistyring og arbejdsopgaverne, der kunne ligge udover kontrakten, at vi fik gavn af systemet, siger Martin van der Watt.

Vil bruge det nye system i alle deres byggesager

Juul & Nielsen anvender nu CHISA Project i flere af deres byggesager – blandt andet til ombygning i Udenrigsministeriet samt helhedsrenovering af Peder Lykke Skolen i København. Byggestyringssystemet er integreret med økonomisystemet og giver derfor et billede af projekterne i real tid.

- Ved at bruge CHISA har vi fjernet dobbeltarbejdet for vores byggeledere. Førhen arbejdede vi med flere Excel-ark. Nu har vi det hele samlet et sted, og det er med til at give et godt arbejdsmiljø og en større selvtilfredshed hos vores ledelse, fortæller Martin van der Watt.

- lb