Dell lancerer nye produkter til den moderne arbejdsplads

Dell lancerer nye produkter til den moderne arbejdsplads

Den moderne arbejdsplads stiller i højere grad end nogensinde før krav til fleksibilitet og datasikkerhed. Derfor er de bærbare klienter blevet slankere og lettere, så man problemfrit kan tage arbejdet med på farten

“For mange af Dells kunder er arbejde ikke længere et sted, man tager hen – det er noget, man gør,” fortæller Anders Bækgaard, Product Marketing Manager i Dell EMC Danmark. ”Mange virksomheder går derfor aktivt ind i kampen for at forbedre mulighederne for at imødekomme de behov, som en globaliseret og mobil arbejdsplads skaber hos arbejdsgivere og medarbejdere. I Dell arbejder vi på at give medarbejdere de bedst tænkelige betingelser for at gøre et godt stykke arbejde.”

De nye bærbare klienter fra Dell Precision-serien omfatter bl.a. verdens mest kraftfulde workstation, Precision 7730, der nu er lettere, smallere og mindre end forgængeren. Ligeledes er den nye Precision 5530 2-in-1, der er verdens mindste 15” 2-i-1-klient, blevet udstyret med InfinityEdge 4K Ultra HD-skræm og trykfølsom Dell Premium Pen, der gør, at tegneoplevelsen er næsten som at tegne på papir. Dell Precision 5530 og 3530 er ligeledes blevet opdateret både indvendigt og udvendigt.

Dell Latitude 5491 og 5591 er markedets sikreste laptops. Den nye hardware giver mulighed for at oprette kompleks flerfaktorgodkendelse ved hjælp af en række sikkerhedsforanstaltninger såsom fingeraftrykslæser og Control Vault 2™ FIPS 140-2 Level 3-certificeret kortlæsersystemer. Desuden tilbyder de nye Latitude-modeller en avanceret batteristyring, der kan tilbyde en levetid på helt op til 19 timer.

Dell OptiPlex-seriens nye alt-i-en-klienter kommer i fire forskellige størrelser fra 19,5” til 27”. Samtlige udgaver kommer i elegant, ultrakompakt design med HD-webkamera og konferencemikrofon, der giver de bedste betingelser for videomøder og online interaktion på tværs af tid og sted.

Dell OptiPlex-seriens nye stationære tårne tilbyder optimal ydeevne i kompakt indpakning. OptiPlex XE3 er bygget til at håndtere enorme datasæt, som man typisk møder i medicinal- og byggebranchen. Modellerne 3060, 5060 og 7060 fås hver især i tre forskellige størrelser, der alle understøtter op til tre skærme, hvilket gør dem til et godt valg for folk, der arbejder med grafik.

Priser og tilgængelighed

  • Dell Precision 3530, 7730, 7530 og 5530 Mobile Workstations er tilgængelige fra d. 22. Maj
  • Dell Precision 5530 2-in-1 er tilgængelig fra juli/august
  • Dell Latitude 5491 og 5591er tilgængelige fra d. 17. Maj
  • OptiPlex 5060 Micro, 7460 alt-i-en og 7760 alt-i-en er tilgængelige fra d. 22. maj

 De danske priser være tilgængelige fra midt-maj 2018.

- lb