Erhvervslivet efter Corona

Erhvervslivet efter Corona

Coronaviruspandemien har tvunget de fleste store virksomheder, der beskæftiger vidensarbejdere, til at sende medarbejderne hjem at arbejde frem for at passe jobbet på kontoret. Lige nu er det store spørgsmål, hvor lang tid det vil tage før Coronasmitten er inddæmmet, og før arbejdslivet - og økonomien – kan vende tilbage til det normale

Her er de fem grundlæggende ændringer som Krishnan Ramanujam, der er chef for Business & Technology Services i den globale IT-service-, konsulent- og forretningsløsningsvirksomhed Tata Consultancy Services (TCS), forudser at erhvervslivet vil møde på den anden side af pandemien:

1) Medarbejdernes trivsel – fysisk og psykisk – bliver afgørende for en sund økonomi

Spredningen af Coronavirus illustrerer, hvor store konsekvenser det kan få for alle, hvis man som virksomhedsleder ikke har detaljerede oplysninger om sundhedsudfordringer i de enkelte dele af arbejdsstyrken. Længe efter at pandemien er afsluttet, vil mange mennesker ikke ønske at arbejde på de store kontorer, fordi de er bekymrede for smitterisiko. Og mange virksomheder vil være tilbageholdende med at påtage sig risikoen ved at samle mange mennesker ét sted. Derfor er det vigtigt, at virksomhedsledere adresserer og fokuserer på medarbejdernes fysiske såvel som mentale helbred. Herunder medarbejdernes frygt for at miste deres job.

Medarbejdernes følelser påvirker nemlig direkte, hvordan de håndterer kunderne. Ifølge en undersøgelse fra Gallup har virksomheder med det højeste niveau af medarbejderengagement også et stærkere kundeengagement, højere produktivitet, bedre fastholdelse og 21 procent større rentabilitet end virksomheder med de laveste engagementniveauer. Og kunder, der har en stærk følelsesmæssig tilknytning til en leverandør, er 23 procent mere værdifulde (hvad angår rentabilitet og vækst) for firmaet end dets gennemsnitlige kunde.

2) Fjern- og hjemmearbejde bliver reglen snarere end undtagelsen

Corona har sat skub i tendensen til at arbejde, der foregår ved en computer, kan udføres fra mange forskellige lokationer. Når pandemien ebber ud og økonomien vender tilbage til mere normale tilstande, vil mange mennesker vende tilbage til deres job på fabrikker, distributionscentre, butikker, kontorer, regeringsbygninger og andre arbejdspladser. Men en betydelig procentdel vil forblive hjemme. For en stor del af ansatte inden for vidensarbejde – udvikling af forretnings- eller markedsføringsstrategi, tekstproduktion til marketing eller tekniske manualer, dataanalyse, computersystemer, etc. – kan klare arbejdet hjemmefra. Og hvis det er muligt, bliver det reglen - ikke undtagelsen.

3) Virksomheder med fjernarbejde stjæler talent og kunder fra firmaer med fokus på fysisk kontor

Pandemien viser, at mange ansatte er mere produktive derhjemme end på kontoret. Inden for bl.a. rådgivning, mediebranchen og undervisning arbejder mange medarbejdere allerede hjemmefra. De ansatte bruger ikke tid på at pendle, og de kan udføre deres job hvor som helst med en internetforbindelse.

Virksomheder, der kan fungere uden at medarbejderne nødvendigvis skal være fysisk til stede på kontoret, har en konkurrencefordel i forhold til virksomheder, der ikke kan. Det er et nyt fundament for forretningskontinuitet, og mange virksomheder vil søge mod modeller, hvor de kan skære ned på antallet af fysiske kontorer. De virksomheder, der kan sikre de bedste vilkår for at hjemmearbejdende kan være produktive, vil bevare forspringet. For lederne skal forvente, at nogle af deres vigtigste medarbejdere stadig ønsker at arbejde hjemmefra, når økonomien vender. Uanset om deres job er at udvikle et nyt produkt, udarbejde marketingkampagner eller rekruttere, er virksomhedsledere nødt til at finde ud af, hvordan de kan sikre og muliggøre, at medarbejderne kan udføre arbejdet effektivt på hjemmekontoret.

4) Digitale forretningsmodeller bliver den bedste – og eneste - løsning i visse sektorer

Vi har i det seneste årti set, hvordan produkter og tjenester i en række brancher er blevet digitaliseret: medier, finansielle tjenester, kamera og film, markedsføring og korttjenester.

På grund af sikkerhed og bekvemmelighed har pandemien fremskyndet konverteringen af en række andre produkter og services til at være digitale. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt deres fysiske versioner vil overleve.

Pandemien vil accelerere skiftet til fuldt digitale forretningsmodeller blandt andet inden for bankverdenen, forsikring, medicin og detailhandel. Her får virksomhederne får brug for at udvikle deres arbejde med support efter salget af fysiske produkter, anvende digital teknologi til at overvåge dem undervejs, og derefter bruge software og kunstig intelligens til at foretage korrektioner og justeringer.

Hvis de virksomheder, hvis produkter og tjenester kan digitaliseres, ikke overvejer deres muligheder og tænker på deres fremtid ind i et samarbejde på tværs af brancher i ”digitale økosystemer”, er deres udsigter efter Coronavirussen mindre gode.

5) Krisen kræver nye (og veletablerede) lederegenskaber i en mere virtuel verden

Det vil udfordre de fleste ledere at tænke virksomheden på nye måder og lede mennesker i et virtuelt driftsmiljø. For at få virksomhederne hurtigere ind i den digitale fremtid er ledere nødt til at lære nye tricks og blive bedre til nogle af de gamle.

Nogle af de nye færdigheder, vi har brug for at udvikle, vil være de vigtigste. Førsteprioriteten er at skabe en arbejdskultur, der er spændende og støttende i en stadig mere virtuel verden. Hvordan sikrer vi, at vi bevarer de personlige bånd og menneskelige forbindelser, hvis vi ikke arbejder i det samme rum?

For at det kan lykkes skal ledere være empatiske og lytte til de vanskeligheder, som kolleger og medarbejdere oplever. De skal desuden være tålmodige, så de undgår at reagere hurtigt på beskeder leveret elektronisk, som vil kunne fortolkes forkert. Og lederne må forsøge at bygge bro mellem den fysiske afstand mellem os ved at blive ved med at opmuntre alle, der gør deres bedste i disse vanskelige tider.

- lb