GlobalConnect og IP-Only vil fusionere
Martin Lippert, CEO i GlobalConnec. Foto: GlobalConnect

GlobalConnect og IP-Only vil fusionere

EQT Infrastructure har lige annonceret, at selskabet planlægger at fusionere GlobalConnect og IP-Only for at skabe den førende leverandør af digital infrastruktur i Nordeuropa. Den nye virksomhed vil kunne servicere private og offentlige virksomheder samt private kunder med et omfattende fibernetværk på tværs af grænser. Martin Lippert, CEO i GlobalConnect, skal stå i spidsen for den samlede organisation

“Vi vil fusionere GlobalConnect og IP-Only for at skabe den førende leverandør af digital infrastruktur og services til virksomheder, offentlige institutioner samt private kunder i Norden og Nordtyskland. Den samlede organisation vil være helt i front i markedet på både størrelse, produkter og kompetencer. Sammen kan vi accelerere udbygningen af infrastruktur og tilbyde vores kunder en endnu mere sømløs og sikker oplevelse,” siger Martin Lippert, CEO i GlobalConnect. 

"Vi er imponeret over udviklingen i både GlobalConnect og IP-Only, og vi betragter fusionen som et naturligt næste skridt i vores strategi om at skabe den førende nordeuropæiske leverandør af integreret digital infrastruktur. Den samlede organisation vil have en unik position i regionen, og vi vil fortsætte med at støtte proaktive investeringer, til fordel for kunder og partnere,” siger Daniel Perez, partner i EQT Partners og investeringsrådgiver for EQT Infrastructure.

Den nye samlede organisation vil blive den eneste leverandør, som kan imødekomme den stigende efterspørgsel fra nationale og internationale virksomheder og offentlige institutioner på stabile og sikre end-to-end forbindelser på tværs af Nordeuropa, og fusionen vil accelerere de to selskabers vækst inden for leveringen af fiber til private hjem.

“Ambitionerne i IP-Only og GlobalConnect er tæt forbundne. Sammen har vi størrelsen og kompetencerne, der skal til for at kunne tilbyde vores kunder endnu bedre oplevelser, og vi bliver en ægte game changer i markedet. Jeg kan ikke vente med at komme i gang,” siger Martin Lippert, CEO i GlobalConnect.

EQT Infrastructure III købte danske GlobalConnect i 2017 og norske Broadnet 2018. De to selskaber fusionerede i 2018 med GlobalConnect som det fortsættende fælles navn.  EQT Infrastructure IV købte (sammen med EQT Infrastructure III kendt som "EQT Infrastructure”) svenske IP-Only i juni 2019.

En ny organisationsstruktur vil blive udarbejdet i den kommende måned, og de to selskaber vil indtil videre fortsætte med at operere som selvstændige enheder med separate navne og brands.

- lb