Godt regnskasår or Conferize

Godt regnskasår or Conferize

2018 blev et succesfuldt år for det børsnoterede IT-selskab Conferize. Selskabet lancerede i slutningen af november den nyeste generation af Event Management Software (EMS) platformen, som er selskabets kerneprodukt

De første indikationer tyder på, at markedet har taget særdeles godt imod det nye produkt. Ved udgangen af 2018 var der mere end 13.000 eventarrangører på platformen - en vækst på næsten 200 pct. i 2018.

Samtidig har Conferize også afsluttet udviklingen og lanceret produktet Conferize Tickets, hvor eventarrangører på en let og enkel måde kan håndtere billetsalget til deres events og konferencer.

Derudover er forhandlingerne med den amerikanske investeringsfond Global Emerging Markets (GEM) faldet på plads, så Conferize tirsdag kunne offentliggøre, at GEM har forpligtet sig til at tegne nye aktier for op til 75 mio. kr. i Conferize. Investeringsfonden administrerer over 22 mia. kr., og ifølge aftalen er det Conferize, som bestemmer, hvornår den amerikanske fond skal købe nye aktier i selskabet.

"Vi er kommet rigtigt godt i mål med alle vores ambitioner for 2018. Vi har lanceret den nyeste generation af vores produkt, som markedet har taget fantastisk imod. Derudover har vi præsenteret vores billetsystem, Conferize Tickets, som for alvor skal øge vores indtjening, og vi har netop skaffet grundlaget for den nødvendige likviditet, der skal til for at sikre vores fremadrettede vækst," siger Martin Ferro-Thomsen, CEO i Conferize.

Han glæder sig ikke mindst over aftalen med GEM.

"Vi er vanvittig stolte af, at GEM anerkender potentialet i Conferize. Dog vil vi ikke trække på aftalen, før eksisterende og nye aktionærer har fået muligheden for at tegne nye aktier til lige så favorable vilkår som Global Emerging Markets. Så helt i overensstemmelse med prospektet fra børsnoteringen i 2017, ser vi på at gennemføre en emission i år, hvilket vi regner med bliver den sidste," siger Martin Ferro-Thomsen.

Aftalen med Global Emerging Markets betyder blandt andet, at Conferize vil være potentielt fuldt finansieret indtil slutningen af 2021, hvor selskabet, ifølge selskabsmeddelelsen, forventer et positivt cash flow.

"2018 har været et fantastisk år. Vi har set en massiv vækst af brugere og arrangører, som har taget godt imod vores nye løsninger. Vi kommer også i 2019 til at præsentere endnu et stand-alone produkt, som vi netop har gjort med Tickets, og med de seneste skridt i forhold til finansiering ser fremtiden rigtig spændende ud," siger Martin Ferro-Thomsen.

Conferize følger fortsat strategien om at skaffe brugervækst og udbrede produkterne ved at underbyde markedet, hvorfor årets resultat i 2018 er et underskud på 7,1 mio. kr. Underskuddet skyldes primært udviklingen af den nyeste generation af EMS samt markedsføringsaktiviteter i løbet af 2018.

- lb