
Huaweis styresystem Harmony OS runder 50 millioner brugere
Huaweis styresystem til mobile enheder, Harmony OS, har nu rundet 50 millioner brugere. Styresystemet har fået en gennemgribende opdatering i juni, hvilket gør, at systemet nu ikke kun er brugbart med mobile enheder, men også Internet of Things-enheder
Del artiklen påOver de sidste to år, er det nye styresystem også blevet implementeret i alt fra smartwatches til bærbare PC´ere. Det er virksomhedens vurdering, at op mod 300 millioner enheder vil bruge Harmony OS som styresystem ved årets udgang.
Desuden estimerer Huawei også, at Harmony OS vil opnå hurtig tilslutning blandt især det kinesiske hjemmemarkeds største brands. Det forventes således, at omkring 40 af de største brands i Kina vil begynde at bruge Harmony OS i deres produkter og services inden afslutningen af indeværende år.
Også i Europa oplever Huawei, at Harmony OS har gjort sin entre, hvor der i særlig grad opleves en hurtig vækst i antallet af enheder med styresystemet i bl.a. Spanien, Italien og Finland. Blandt Huaweis telefoner er Harmony OS således blevet udrullet til 14 mobiltelefonmodeller, og er også inkluderet i den nye model P50-model. Ifølge Statcounter står Huawei ved afslutningen af juli stadig for ca. 14% af salget af mobiltelefoner i Europa, og knap 11% i Danmark.
”Den eksplosive vækst i antallet af enheder med Harmony OS er en klar indikation af, at kunderne stadig er tilfredse med vores produkter – styresystemets sammenspil mellem hardware og øvrig software i vores enheder. Det tager vi som et fingerpeg om, at vi er på vej i den rigtige retning med dette system. Men vi fortsætter naturligvis den videre udvikling af systemet, ” siger Xukun Ji, Vice President Public Affairs, Communication & Sustainable Development hos Huawei Technologies Denmark.
- lb