Lukkede datasystemer hæmmer produktiviteten

Lukkede datasystemer hæmmer produktiviteten

De seneste års coronanedlukninger har skabt et øget fokus på nethandel, virtuelle møder og massiv dataindsamling. Nu er det tid til at fokusere på, hvordan virksomheder kan få mest muligt ud af de mange indsamlede data, siger Linda Lindborg fra Boomi. Besværlige og lukkede systemer skaber nemlig svære betingelser, viser undersøgelse fra IDC

Da COVID-19-pandemien lukkede verden ned for to år siden, fik virksomheder pludselig travlt med at gentænke deres aktiviteter i et digitalt perspektiv. Restriktioner og anbefalinger tvang virksomheder til at overveje mulighederne for at begrænse den fysiske kontakt, alt imens de skulle mindske tabet af produktivitet og omsætning.

Mange virksomheder var internt hurtige til at oprette hjemmekontorer og begynde at afholde møder virtuelt, mens man eksternt har set mange virksomheder enten oprette eller optimere digitale salgskanaler. Ny undersøgelse fra Boomi og IDC kortlægger, hvordan virksomhederne har formået at løse opgaven.

Massiv fremgang i nethandel

Undersøgelsen Integrated Experiences, der er foretaget af IDC på vegne af Boomi, viser blandet andet, at en massiv fremgang i nethandel har givet virksomheder et stort incitament til at fokusere på deres ”digitale butiksvindue”. 61 % af de adspurgte virksomheder har investeret i teknologi til automatisering af business operations, mens 55 % har prioriteret at investere i data management, analytics og AI for at øge gennemsigtigheden og fordre bedre informerede beslutninger. Alle investeringer er gjort for at sikre, at online besøgende og kunder får den bedst mulige oplevelse med gnidningsfrie processer på websites, apps og webshops.

Tid til at høste frugterne af de søsatte digitale initiativer

Selvom mange virksomheder har sat en lang række digitale initiativer i søen de seneste år, kæmper mange med, at medarbejdere har svært ved at navigere i det utal af lukkede systemer, programmer og data, som det er meningen, de skal omsætte til reel viden.

”Problemet ligger i, at datakilderne ofte er vidt forskellige og spredt ud over mange forskellige programmer og applikationer, der besværliggør arbejdet med at skabe reel værdi. Systemerne er ofte designet til medarbejdere, der kun giver mening for dem, der er dybt involveret i dem. Det kommer derfor til at virke usammenhængende, når medarbejdere skal arbejde med data, der er indsamlet fra mange separate datakilder, som er dårligt integreret i systemerne. Det skaber ineffektivitet og påvirker i sidste ende kundeoplevelsen, fordi man ikke formår at få det fulde udbytte af de data, man indsamler. Data som ellers kunne bidrage til forbedring af kundeservice og i sidste ende salg,” siger Linda Lindborg, salgschef i Boomi Danmark. 

Dataparadokset skaber problemer

I en tidligere undersøgelse fra IDC omkring datakultur i danske virksomheder, svarer halvdelen (50 %) af de adspurgte virksomheder, at de er overvældet af mængden af data, der er til rådighed. Det er paradoksalt, fordi samme undersøgelse viser, at 46 % samtidigt siger, at de ikke har nok data og information til rådighed til at træffe datadrevne beslutninger. Altså er der ekstreme mængder data til rådighed, men alligevel lykkes det ikke at få værdi ud af dem.

”For langt de fleste virksomheder er det forbundet med alt for mange tids-, færdighedsmæssige og økonomiske omkostninger at skulle bygge integrerede systemer, der kan håndtere de store datamængder. Hos Boomi mener vi, at det i stedet er nødvendigt at få data og programmer til at samkøre ved hjælp af det rette værktøj, som er en integrationsplatform. Det giver forskellige afdelinger i virksomheder mulighed for at gøre brug af den samme data, som kan være med til at understøtte forretningskritiske aktiviteter. For jo flere, der kan få værdi ud af indsamlet data, des bedre.” afslutter Linda Lindborg.

- lb