Ny undersøgelse: Halvdelen af Europas kontoransatte oplever smerter
En undersøgelse fra Logitech viser, at mere end halvdelen af kontoransatte afslutter arbejdsdagen med smerter. Hybridarbejde udfordrer den daglige ergonomi
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Mere end halvdelen af Europas kontoransatte afslutter deres arbejdsdag med smerter eller ubehag. Det viser en undersøgelse fra Logitech. Andelen af ramte er særligt høj blandt kvinder og yngre personer mellem 18 og 34 år.
Selvom mindst 60% gerne vil vide, hvordan de kan forbedre deres opsætning, ved mange ikke, hvor de skal begynde. En stor del anser et hæve-sænke-bord og en ergonomisk stol for at være de primære løsninger. Undersøgelsen peger dog på, at det daglige it-udstyr ofte overses i en hybrid arbejdsmodel, hvor tre ud af fire personer løbende skifter lokation. Samtidig viser data, at ni ud af ti personer ikke vender tilbage til traditionelle modeller, når de først har skiftet til en ergonomisk mus eller et ergonomisk tastatur.
- Trivsel på arbejdspladsen er vigtigere end nogensinde. Uanset om vi arbejder hjemmefra, på kontoret eller på farten, kan en personlig arbejdsstation, der er tilpasset den enkeltes omgivelser, kropsbygninger og behov, gøre en enorm forskel for både komfort og præstation - noget jeg selv har oplevet., udtaler Delphine Donné, VP & General Manager hos Logitech Personal Workspace Solutions.
For at forebygge belastninger anbefales det at sidde oprejst med albuer, hofter, knæ og ankler i en 90 graders vinkel, sørge for lændestøtte og placere skærmen i øjenhøjde. Derudover anbefales det at rejse sig mindst én gang i timen.