Nyt Dataetisk Råd skal styrke tilliden til myndighederne
- Det er afgørende, at borgerne har et sted at gå hen med bekymringer om offentlige myndigheders håndtering af persondata, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Nyt Dataetisk Råd skal styrke tilliden til myndighederne

Det er ingen hemmelighed, at der i den danske befolkning er en vis skepsis i forhold til myndigheders brug af data og særligt personoplysninger. Men det skal der nu laves om på

Af Dan Bjerring, Christiansborg

Den stigende anvendelse af digitale løsninger har også åbnet mulighed for at anvende oplysningerne til andet, end de måske oprindelig var tiltænkt. Sagt på en anden måde, så er data ifølge it-sektoren ’det nye guld’, og data af næsten enhver art er i høj kurs.

Politikerne har i stigende grad fået øjnene op for, at data rummer et stort potentiale for at løfte vores velfærd, men samtidig erkender regeringen nu, at der også er udfordringer og etiske spørgsmål forbundet med at bruge den voksende mængde af specielt persondata:

- Det skal vi tage seriøst, mener innovationsminister Sophie Løhde.

Skaber større sammenhæng

Data kan blandt andet anvendes til at styrke serviceydelser til borgerne, målrette sociale indsatser og skabe større sammenhæng på tværs af den offentlige sektor:

- Men vi skal være bevidste om, at tilliden til brugen af data kan blive udfordret. Det skal vi tage meget seriøst. For hvis danskerne mister tilliden til datahåndteringen i det offentlige, så bliver det svært at bruge digitalisering til at løfte velfærden, siger Sophie Løhde.

Derfor har hun i forbindelse med ”Digitalisering i verdensklasse” også sat den etiske anvendelse af data på dagsordenen i form af et ”Dataetisk Råd”.

Tillid med modifikationer

Der er grundlæggende blandt danskerne en forholdsvis høj tillid til, at den offentlige sektor behandler og håndterer deres persondata forsvarligt, og blandt andet viser tal fra Danmarks Statistik, at flere end 80 % af danskerne i ”nogen” eller ”høj grad” har tillid til myndighedernes håndtering af personlige oplysninger. Det er dog kun 37 %, der har ”høj grad” tillid. 62 % af danskerne ville faktisk føle sig mere trygge, hvis de kunne følge med i, hvad det offentlige bruger deres data til.

Der har specielt de senere år været flere sager, hvor både store internationale it-virksomheder og offentlige myndigheder har håndteret personoplysninger forkert. Derfor mener hun, der er behov for at styrke både tilliden og samfundsdebatten om brugen af data og ny teknologi.

Mailboks hos Datatilsynet

Det skal et Dataetisk Råd være med til. Dataetisk Råd skal blandt andet bidrage til at kvalificere samfundsdebatten og komme med anbefalinger til, hvordan ikke mindst kortområdet digitaliseres, så borgerne også der møder en effektiv og digital service. I dag foregår ansøgninger på området ved, at en papirblanket udfyldes af borgeren, kørelæreren, lægen, den prøvesagkyndige og borgerservice. Desuden skal der fremskaffes en fysisk lægeattest, førstehjælpsbevis og billedlegitimation, der vedlægges ansøgningen.

Foto af borgeren underskrives i forbindelse med udstedelse af lægeattesten af lægen, og den prøvesagkyndige udfylder et stamkort, som borgerservice bruger til at bestille kørekortet. I øvrigt gør rapporten opmærksom på, den offentlige sektor bruger data på en ansvarlig og tillidsfuld måde. Regeringen vil oprette en særlig mailboks hos Datatilsynet, hvor borgerne kan henvende sig, hvis de har mistanke om brud på persondatasikkerheden. De pågældende henvendelser vil samtidig kunne understøtte drøftelserne om dataetik i Dataetisk Råd.

- Det er afgørende, at borgerne har et sted at gå hen med bekymringer om offentlige myndigheders håndtering af persondata. Dataetisk Råd skal hjælpe os med at sørge for, at vi ikke bare digitaliserer derudad - uden at have tanke på, hvordan vi beskytter borgernes data, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Det nye råd forventes at blive etableret i begyndelsen af 2019.