Se din virksomhed som et menneske

Se din virksomhed som et menneske

Man lærer med tiden, og det gælder også for virksomheder. En af verdens mest benyttede it-infrastrukturvirksomheder, Citrix, er netop fyldt 30, og der er masser af læresætninger igennem årene

Kommentar af Anette Vainer, landechef, Citrix Danmark

Citrix er netop fyldt 30 – hvilket af mange bliver anset som den bedste alder for mennesker. Det er her, at man har fundet sig selv, sit værd, sit eksistensgrundlag og sine værdier.

Nærstuderer du den typiske virksomheds livscyklus, vil du opleve, at virksomheder og organisationer ofte tager den samme rejse igennem livet som mennesker.

For ligesom os fødes virksomheder, de vokser og formerer sig– og de gennemgår dermed de samme fundamentale stadier, som alle os andre.

Det bør man huske, når man driver eller er del af en virksomhed – for det kan forklare nogle af virksomhedens egenskaber, fejl eller fordele. Og endda bruges som rettesnor for, hvilke udfordringer virksomheden kommer til at stå over for på hvilke tidspunkter.

Euforiens fødsel

Så sker det! Projektet er i gang og vil inden længe se dagslys. Livscyklussen begynder, og det er i denne tidlige periode, at virksomheden, fuldstændig som en nyfødt, er afhængig af andre og håbløst sårbar. Den håndfodres mest af alt med en stærk finansiering samt menneskelig og materiel investering for at vokse.

Nætterne er korte – ligesom for nybagte forældre. I det tidlige stadie af livet kravler virksomheden febrilsk rundt og opdager sine omgivelser, kortlægger dem og absorberer læring og erfaring som en svamp. Al informationen går direkte ned i skrutten for at opbygge og udvikle virksomhedens egen sociale, intellektuelle og forretningsmæssige færdigheder.

Forældrene vil opleve de første ord og skridt i form af kommerciel succes fra en frisk CEO: Med masser af (afsmittende) eufori! Intet er dog perfekt, men man taler sjældent om alle de gange, man er faldet, før man lærer at gå.

På dette stadie er det vigtigt at bruge al sin energi og gåpåmod til at få virksomheden op at køre, men samtidig passe på med ikke at lade sig rive med: Man kan meget nemt blive fartblind og ikke se de virksomhedsmæssige faresignaler, bare fordi man er en startup.

De turbulente teenageår

Nu bliver virksomheden teenager: Den kan tage vare på sig selv, har en omsætning og udvikler sin kundebase. Der higes efter at blive anerkendt (og få større markedsandele) og opnå sorte tal på bundlinjen, og den første vision, at have en konkret identitet og produkt, arbejdes der på højtryk for at opnå. Antallet af ansatte stiger – nogle kommer, nogle går – og det er måske endda tid til at få et større værelse… ehm… kontor!

Vi er vidner til en fase med ekspansion og selvsikkerhed i stil med, hvad et barn gennemgår for at blive teenager. Teenageren former sin egen personlighed, kultur og relationer med verden, og forbereder sig på det voksne og mere regelmæssige liv.

At kunne tilpasse sig er et nøgleord i den periode: For virksomheden er det nødvendigt at tilpasse og udvikle sit produkt og sine services baseret på feedback fra de første kunder og i forhold til markedet. Som i en teenager hersker forvirringen i mange af de interne beslutninger og forandringer i jagten efter virksomhedens plads i verden – og der vil blive taget mange forkerte beslutninger på alle niveauer i virksomheden. På længere sigt er fejlene dog en god ting, for det er dem, som vi lærer af.

Langvarig dynamik i 30’erne

Efter mange års hårdt arbejde når vi det voksne, professionelle liv. For virksomheder er dette den længste periode, og for at nå hertil har virksomheden bevidst sit værd og eksistensgrundlag, omsætningen er stærk og gælden under kontrol. Virksomheden er profitabel, og statistisk set kan denne periode vare mellem 10 og 50 år.

Det er tid til at styrke faglige mål og måske bedre at etablere sig selv med en ny udfordring eller investering. Nøglen er at prioritere godt, forblive nysgerrig og fortsætte med at udvikle sig, så du forbliver relevant. For meget rutine kan holde dig tilbage, og innovation er afgørende for at holde sig foran konkurrencerne – og her taler vi både om mennesker og virksomheder.

Du vil måske endda genopfinde dig selv helt, og virksomheder gør ofte det samme med deres produkter, brandidentiteter og kulturer. Hvis dette lykkes, kan virksomheden (eller mennesket) komme ud endnu stærkere end før.

Teknologi mudrer tidsrammen

Indtil videre har menneskeliv og virksomhedstid passet sammen relativt godt. Men hvordan hænger det sammen, når teknologi en blander sig? Digitalisering – i særdeleshed cloud-løsninger – har de seneste 10 år været med til at accelerere virksomheders livscyklus. Mange af verdens mest værdifulde virksomheder er midt i deres 30’ere og er stadig – relativt – unge og friske, takket være den teknologiske udvikling.

Samtidig ser vi nu yngre startups i stedet for en spæd start rykke fremad med raketfart og springe mange år over på grund af teknologiske fremspring både i produktionen, infrastrukturen, digitale hjælpemidler og lignende. Nogle får dog for meget fart på, bliver vurderet til at være langt mere værd, end de er, og crasherhårdt.

Tilsvarende ser vi på den menneskelige side generationer, som ikke blot er vokset op med den teknologiske udvikling: De er født ind i den. Generation Y, Z og Alpha er primært digitale, og de stiller højere grad krav til de aldrende virksomheder, hvis de unge skal arbejde der.

Hos Citrix bruger vi sammenligningen mellem virksomhed og menneskelig udvikling som en sandsynlig garant for, at vi er på rette spor. At vi har fundet vores rette hylde. Men parallellen kan lige så vel bruges af start-up-virksomheder eller andre mere etablere organisationer til at forudse de udfordringer og forløb, der er på vej.

Men samtidig handler det om, at man aldrig skal blive helt voksen: Man skal huske – både som menneske og som virksomhed – at fastholde en gnist af ungdommelig nysgerrighed og lysten og evnen til at lege og innovere.