Søren Pind valgt til DI Digitals bestyrelse

Søren Pind valgt til DI Digitals bestyrelse

DI Digital, der er DI’s branchefælleskab for it-, tele-, elektronik- og medievirksomheder, holdt generalforsamling tirsdag den 21. maj 2019. Her blev tidligere folketingsmedlem og minister Søren Pind, der nu er bestyrelsesformand i cybersikkerhedsvirksomheden Langkjaer Cyber Defence, valgt til bestyrelsen

Langkjaer Cyber Defence blev oprettet i 2017 af en gruppe tidligere medarbejdere fra Forsvaret, der er specialister i cybersikkerhed og sælger cybersikkerhed til private og offentlige virksomheder.

Søren Pind er cand.jur. og medlem af Folketinget fra 2007 – 2018 og var minister for fire ministerier, herunder senest Forsknings- og Uddannelsesministeriet samt Justitsministeriet.

Desuden blev Jesper Eiby Christoffersen, adm. direktør i Clio ApS, valgt til bestyrelsen. Clio, der i Danmark har over 100 ansatte, producerer med stor succes digitale læringsmidler til bl.a. folkeskoler.

- lb