TCS er verdens hurtigst voksende it-brand

Tata Consultancy Services (TCS) er blevet udpeget som verdens hurtigst voksende brand inden for it-tjenester af Brand Finance, et førende brandevaluerings-firma

Ifølge Brand Finances 2018-rapport har TCS en total brandværdi på over 10 mia. USD. Det er en vækst på 14,4 % fra forrige års totale brandværdi. TCS oplever den hurtigst stigende vækst i sektoren, og de imponerende tal placerer TCS i Top 3 over de mest værdifulde brands inden for globale it-tjenester – kun overgået af IBM og Accenture, der ligger på hhv. første- og andenpladsen. Brand Finances årlige rapport analyserer værdi og styrke af 5.000 af de største brands i verden fordelt over 38 industrier.

Nogle af de brandingprojekter, som TCS har været en aktiv del af de seneste år, er sponsorater og samarbejder med maraton- og løbsarrangører verden over. I Norden har TCS tilføjet det legendariske svenske terrænløb Lidingöloppet til den lange række af prestigefyldte partnerskaber med bl.a. TCS New York Marathon og TCS Amsterdam Marathon.

Mattias af Geijerstam, kommunikationschef for TCS i Norden kommenterer:“Vi er utroligt stolte af vores nye placering som verdens tredjemest værdifulde brand på markedet for globale it-tjenester. Det betyder jo, at vores tilgang til digital transformation hos vores kunder virker og giver genklang i markedet. Også i Norden er det tydeligt, at vores brandkendskab stiger – et af vores lokale tiltag er et tæt partnerskab med det store terrænløb Lidingöloppet i Sverige, hvor vi sammen sætter fokus på sundhed og teknologi.”

TCS har derudover lanceret flere prisvindende kampagner som fx #DigitalEmpowers, der blev præsenteret ved World Economic Forum i Davos sidste år. #DigitalEmpowers skal være med til at fremme bevidstheden omkring og udviklingen af teknologier, der kan hjælpe mennesker i lande, hvor ressourcerne er få.

- lb