Teleministeren

Teleministeren

Lars Christian Lilleholt vil sikre, at vi styrer teleudviklingen og sikre, at udviklingen sker på markedsvilkår

Af Dan Bjerring, Christiansborg

Den stigende digitalisering af Danmark betyder også behov for, at ALLE danskere får adgang til højhastighedsbredbånd. Den opgave er i regeringen lagt i hænderne på energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, der ikke over for IT-Reload lægger skjul på, at det er en spændende udfordring.

Regeringen har blandt andet afsat penge til at løse opgaven gennem den såkaldte Bredbåndspulje, der gennem årene har fået tilført nye økonomiske midler, senest mere end en fordobling af det oprindelige beløb på 40 millioner kroner til 100 millioner kroner.

Målrettes landdistrikter

Samtidig er tilskudskronerne blevet endnu mere målrettet landdistrikterne, og dermed er der 35 af de største byer, der må vinke farvel til tilskudsmulighederne, som forventes at give hurtigere bredbånd til omtrent 4000 boliger og virksomheder.

Det har vakt en del kritik, men Lars Chr. Lilleholt slår fast, at det er vigtigt at sikre, at også landdistrikterne ’kommer med på den digitale motorvej’:

- Der er områder af Danmark, hvor markedet ikke fungerer, hvor det simpelthen er alt, alt for dyrt at etablere hurtigt internet, oplyser han.

Siden den første bredbåndspulje blev etableret, er der givet cirka 180 millioner kroner i tilskud til 73 projekter med hurtige bredbåndsforbindelser. 12 % af adresserne har ligget i byzoner, og 24 % af tilskudsmidlerne er blevet brugt i Hovedstadsområdet.

Kæmpemæssig effekt

- Bredbåndspuljen har givet en kæmpemæssig effekt. Mange tusind husstande, som ellers ikke ville have fået bedre bredbåndsdækning, fordi det er for dyrt for teleselskaberne at etablere bredbånd, har fået det og er ikke længere afskåret fra en ordentlig bredbåndsdækning, fortæller ministeren til IT-Reload.

Mange har ment, at det burde være prioriteret i udbuddet af licenser, at selskaberne skulle sikre en dækning også i områder, hvor det måske ikke i første omgang kan betale sig.

Lars Chr. Lilleholt oplyser i den forbindelse, at det kommer til at ske i forbindelse med de kommende frekvensauktioner:

- Vi stiller et massivt krav om, at man ikke alene skal betale for at få licenserne, men også at sikre en ordentlig dækning. Det betyder, at op mod 25.000 husstande med det udbud sikres en langt bedre mobildækning, end de har i dag, fortæller ministeren videre.

Afgørende for Danmarks fremtid

Han slår fast, at det er helt afgørende for Danmarks fremtid, at alle sikres en effektiv mobil/bredbåndsdækning, da man ellers hverken kan drive en virksomhed eller fungere som familie:

- Jeg kender det hjemmefra. Hvis bare få timer er uden ordentlig internetdækning, er der ren panik. Børnene kan ikke aflevere deres lektier, og konen kan ikke passe sit arbejde om aftenen. Det er simpelthen en forudsætning for, at en familie kan fungere. Derfor arbejder jeg som teleminister på, at vi sikrer bedre dækning, forklarer han videre.

Mange iagttagere udtrykker en vis bekymring for, at både samfundet og de enkelte borger er blevet så afhængig af it, men ministeren slår fast, at it ikke bare er kommet for at blive, men vi får mere af det: Popsmart

- Da jeg i 1994 bad om at kunne anvende internettet, sagde min daværende direktør i en brancheorganisation, at ’det er noget forbigående’. Det er noget ’popsmart’. I dag kan ingen stå uden for, hverken store eller små virksomheder – eller familierne, siger Lars Chr. Lilleholt, der dog erkender, at den stigende brug af internettet også gør det danske samfund mere sårbart over for internetkriminelle:

- Derfor arbejder regeringen også med at sikre vores net mod cyberangreb som en af de udfordringer, vi er nødt til at håndtere. Det er helt afgørende, at it-sikkerheden er i orden i alle led, siger ministeren.

Magtkamp på internettet

Han peger blandt andet på, at det i dag ikke så meget er soldater, der slås med hinanden hen over landegrænserne, men stormagter, der gennem cyberangreb forsøger at gribe ind og dermed lægge virksomheder og vitale samfundsfunktioner ned i perioder:

- Det er ikke længe siden, at Mærsk var udsat for et sådant angreb, og det kostede virksomheden flere milliarder kroner, siger Lars Chr. Lilleholt.

Han bruger selv it overalt i sin hverdag, blandt andet en iPad, der er hans trofaste følgesvend:

- På den kan jeg læse om alle sagerne i mit ministerium. Cirka 3000 sager skal årligt behandles i mit ministerium, og de er alle en tur inde over iPaden næsten uanset hvilket land, man befinder sig i, siger ministeren.

Ministeren har aldrig fri

Han erkender, at det til gengæld også betyder, at han aldrig har fri, men at det er en del af det ’at være minister’:

- Så er man altid på, hvad enten det er weekender, helligdage eller ferier. Det lyder tillokkende at kunne lukke af for mails, og jeg forsøger da også at holde bare en enkelt fridag om ugen, men det lykkes ikke helt...

Han har også en iPhone, men han mener, at samtalerne på telefonen bliver færre og færre, fordi en større og større del af arbejdet foregår via sms, messenger og mails.

Den almindelige pc har han stående på skrivebordet i ministeriet, men den bruger han ikke længere så meget, efter at han har fået en iPad:

- Det er et let og tilgængeligt redskab i forhold til at kunne kommunikere med omverdenen.

Vi skal styre teknologien

Han tør ikke komme med et bud på, hvor Danmark står om ti år i forhold til den digitale udvikling:

- Der er heldigvis mennesker, der er klogere end mig til at udvikle apps og andre ting, der spiller sammen med internettet. Vi skal ikke lukke øjnene for ny teknologi, men vi skal bruge den, så godt vi kan, i bevidstheden om de mulige faldgruber, fremtiden indeholder. Det er helt afgørende, at vi som mennesker styrer udviklingen og ikke lader os styre af den, slutter Lars Chr. Lilleholt.

Markedsvilkår

Han understreger, at det først og fremmest er telebranchen, der på markedsvilkår skal sikre en fortsat udrulning af både internet og mobildækning her i landet, men at regeringens ambition, om at alle boliger og virksomheder skal kunne få hastigheder på mindst 100/30 Mbit/s, ikke er nået endnu.

- Vi er nået et godt stykke på vej, men vi er ikke i mål endnu. Den markedsdrevne udrulning vil heldigvis sørge for bedre dækning til rigtig mange danskere, men der er fortsat brug for en bredbåndspulje. Jeg vil specielt have fokus på de områder, hvor der bor allerfærrest mennesker, så vi kan få gang i væksten i de små lokalsamfund, siger Lars Chr. Lilleholt.

Fakta

  • I 2016-2017 er der givet tilsagn om tilskud for samlet 178 millioner kroner til 7621 adresser.
  • I alt 73 projekter har fået tilsagn om tilskud.
  • Knap 80 % af de adresser, som har fået tilsagn om tilskud, ligger i landzoner, godt otte procent ligger i sommerhusområder og godt 12 % ligger i byzoner.
  • Der er flest adresser i Region Sjælland (2554), der har fået tilskud, og færrest i Region Nordjylland (161).
  • Den seneste bredbåndskortlægning viser, at Region Sjælland har den dårligste bredbåndsdækning. Her har kun 79 % af alle boliger, virksomheder og sommerhuse adgang til hurtigt internet (100/30 Mbit/s) mod 89 % i hele landet.
  • Der er i gennemsnit givet 23.300 kroner i tilskud pr. adresse. De højeste gennemsnitlige tilskud er givet til projekter i Region Nordjylland (35.513 kroner), mens Region Syddanmark ligger lavest (16.168 kroner).
  • I alt er 11 bredbåndsudbydere involverede i de 73 projekter. YouSee står for flest projekter.
  • 46 ud de 73 projekter har dog en anden bredbåndspartner, og YouSees andel overstiger ikke selskabets andel af bredbåndsmarkedet i øvrigt.