Universal Robots åbner training center nummer 100

Universal Robots åbner training center nummer 100

Universal Robots har nået en ny milepæl: Virksomheden har nu hundrede certificerede training centers verden over. I Täby nær Stockholm i Sverige har Universal Robots nemlig netop åbnet training center nummer 100

Over hele verden - fra München til Michigan, Singapore til Sverige - tilbyder Universal Robots robotteknologi i verdensklasse samt training center, der skal hjælpe alle kunder med at maksimere potentialet af deres cobots. Det betyder, at uanset hvor en virksomhed befinder sig i verden, er der altid et certificeret UR-training center i nærheden.

 

Universal Robots' direktør, Kim Povlsen, siger:

 

"Hos Universal Robots tror vi på, at vores succes ligger i vores kunders succes. Derfor har vi oprettet UR Academy. Vi har nemlig erfaret, at kunder, der får adgang til uddannelse af høj kvalitet, har stor succes med at automatisere. Med training centers spredt ud over hele verden er alle kunder i stand til løbende at forbedre deres evner inden for automatisering og maksimere potentialet i deres cobots."

 

"Det har taget os mindre end fire år at gå fra nul til hundrede training centers, og at nå denne milepæl viser, at der er stor efterspørgsel efter robotteknologi i topklasse. Vi vil fortsætte med at udvikle og udvide vores uddannelsestilbud, så vi fortsat kan hjælpe alle kunder med at få det bedste ud af deres cobots."

- lb