Valcon bliver medejere af 2021.AI
Valcons CEO Thomas Fische

Valcon bliver medejere af 2021.AI

Konsulenthuset Valcon og AI-teknologiudbyderen 2021.AI har indgået en partnerskabsaftale, som også betyder, at Valcon pr. 3. januar 2019 er indgået som en del af ejerkredsen i 2021.AI

Valcon og 2021.AI har en stærk synergieffekt i deres kombinerede forretningsmodel. Valcons konsulentydelser er med til at sikre organisationers effektivitet, ikke mindst gennem optimeret brug af data, og 2021.AI kan levere den underliggende AI-platformsteknologi og data sciences-ekspertise, der sikrer en succesfuld implementering. Samarbejdet er med andre ord både oplagt og vil styrke begge huses markedsposition.

CEO i 2021.AI Mikael Munck udtaler: "Valcon er førende på markedet i optimering af virksomheders operationer og muligheder for implementering af ny teknologi, og vi tilbyder med vores Grace AI-teknologiplatform en praktisk implementering og anvendelse af AI på tværs af alle sektorer. Vi har set store synergier i de kombinerede ydelser fra Valcon og 2021.AI og i vores fælles løsninger på kundernes forretningsmæssige problemer, og derfor var det oplagt at udvide vores partnerskab."

"Med Valcon fortsætter vi med opfyldelsen af et af vores strategiske mål, som er at blive en globalt ledet AI-teknologileverandør. Det mål er vi nu meget tættere på gennem vores stærke partnerskab med et førende managementkonsulenthus med kompetencer i advanced analytics og organisationstransformation."

Også Valcon ser meget frem til at blive en del af 2021.AI, og Valcons CEO Thomas Fischer udtrykker det således: "Vi arbejder allerede meget datadrevet hos vores kunder, men vores position som førende i Europa betyder, at vi skal være endnu mere på forkant med, hvad teknologien kan gøre for vores kunder. Vi har med succes allerede løst flere opgaver sammen med 2021.AI, og vi er derfor glade for, at de har tilbudt os at blive en del af deres forretning. Vi ser meget frem til samarbejdet og den fortsatte integration af vores ydelser."

2021.AI og Valcon har som nævnt allerede samarbejdet om en række kunder. Dette indledte samarbejde fortsætter nu blot i en mere formaliseret form, og kunderne vil derfor ikke umiddelbart mærke ændringer. Fremadrettet forventes samarbejdet dog at sikre en yderligere styrkelse af kompetencerne.

"Der er ingen tvivl om, at vi med samarbejdet med 2021.AI går styrket ud til vores kunder. Med machine learning og predictive analytics giver vi vores kunder en hidtil uset effekt og hastighed i optimeringen af deres operationer," udtaler Lasse Mortensen, som er Head of Analytics and AI i Valcon.

- lb