VMware investerer i at nedbryde erhvervsmæssig kønsbias

VMware investerer i at nedbryde erhvervsmæssig kønsbias

VMware donerer 15 millioner dollars til Stanford Universitys forskning i kønsbias i erhvervslivet med henblik på at fremme kvindeligt lederskab

Hos VMware har man længe været bekymret over det faktum, at vi mangler kvindelige ledere – særligt indenfor tech-industrien.

Nu sætter VMware handling bag bekymringen. Til den årlige konference Women Transforming Technology kunne VMware med stolthed annoncere sit nye samarbejde med Stanford University om at etablere VMware Women’s Leadership Innovation Labmed ambitionen om at øge kvinders repræsentation i lederstillinger markant. VMware var en af de første virksomheder til at teste nye modeller og løsninger sammen med Stanford University og opgraderer nu engagementet med denne investering.

Forskning viser, at teams, der er mangfoldigt sammensat, er mere innovative, kreative og præsterer bedre end homogent sammensatte teams. Ifølge McKinsey er virksomheder med en mangfoldig ledelse 21 % mere indbringende end dem, der mangler mangfoldighed.

"Ved at skabe det nye lab og derved udvide forholdet til Stanford, forstærker VMware sin forpligtelse til at øge ligestilling mellem kønnene som en forretningsmæssig nødvendighed for at fremskynde kvinders lederskab i industrien og at skabe evidensbaserede løsninger til kvinder af alle baggrunde” - udtaler Betsy Sutter, Chief People Officer, VMware.

Omdanner forskning til handling

VMware Women’s Leadership Innovation Lab kommer til at fokusere på en afdækning af barriererne for kvinder i ledelse og aktivt teste forskningsbaserede løsninger for at øge antallet af kvinder i ledende stillinger. Det nye initiativ omfatter et affiliate-program med over 40 førende virksomheder, der beskæftiger sig med at omsætte forskning til handling.

"Jeg er meget taknemmelig for VMwares engagement og oprettelsen af et Lab, som vil arbejde for at fremme kvinders ledelse og udklække talenter inden for teknologi " – udtaler Shelley Correll, professor i sociologi, Stanford University, og nyudnævnt direktør for det nye lab.

Lab’et vil i fremtiden blandt andet søge at identificere de specifikke mekanismer for bias for farvede kvinde og design af løsninger.  Herunder undersøgelser af hvordan sociale netværk påvirker bias i kvinders adgang til opgaver på højt niveau og påbegynde en langsigtet undersøgelse af karrierevejene inden for ingeniørfaget og lederskab. Forskningen indeholder også et langsigtet fokus på gymnasiepiger på tværs af baggrunde for at give dem værktøjer til at fremme ledelsesidentitet og modstandsdygtighed samt følge deres karriere i langsigtede analyser.

- lb