Zendesk køber softwarevirksomhed inden for salgsstyring

Zendesk køber softwarevirksomhed inden for salgsstyring

En af de største danske iværksættersucceser, Zendesk, køber Base, der er en softwareplatform til automatisering af salgsstyring, som hjælper salgsfolk med at effektivisere deres arbejde på en brugervenlig måde

“Base passer naturligt til Zendesk, fordi vi deler en begejstring for at designe smukke produkter, som er bygget til de folk, der bruger dem. Vi ønsker at gøre for salg, hvad Zendesk allerede har gjort for kundeservice: Nemlig at give sælgerne værktøjer, der er bygget til dem og de kunder de betjener,” fortæller Mikkel Svane, der er grundlægger og CEO hos Zendesk.

Uzi Shmilovici, der er grundlægger og CEO af Base, siger om overtagelsen: “Traditionelle legacy-salgsværktøjer har aldrig været designet til de folk, der rent faktisk bruger dem. Da vi byggede Base, var vores kernefilosofi at skabe oplevelser i verdensklasse for professionelle salgsfolk, så de kan lukke flere aftaler og ordrer. Ligesom Zendesk satte sig for at forbedre kundeoplevelsen, satte vi os for at forbedre salgsoplevelsen for 30 millioner salgsfolk over hele verden. Vi er meget begejstrede for at blive en del af Zendesk og skabe fremtiden for kundeoplevelsessoftware.”

Alle Base kunder vil fortsætte med modtage samme support og service som hidtil. Desuden vil alle ansatte i Base blive tilbudt job hos Zendesk.

- lb