Berygtet botnet i kraftig tilbagegang

Berygtet botnet i kraftig tilbagegang

Andelen af danske virksomheder, der bliver ramt af Emotet-botnettet er faldet fra 18 pct. i januar til tre pct. i april. Dog advarer Check Point Software Technologies danske virksomheder mod at hvile på laurbærrene

Den seneste Global Threat Index-rapport for april 2022 fra Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, tegner et billede af, at det berygtede Emotet-botnet er begyndt at slippe grebet om danske virksomheder. Rapporten viser således, at Emotet stadig er den største cybertrussel, da det ramte knap tre pct. af danske virksomheder i april. Dog er antallet af virksomheder, der bliver ramt af botnettet, faldet markant siden starten af 2022, hvor det var hele 18 pct. af alle danske virksomheder, der var blevet ramt.

 

“Der er sket et markant skifte over de seneste par måneder i Emotets interesse i danske virksomheder. Da botnettet genopstod, slog det alle tidligere rekorder i forhold til angrebsstyrke, og i januar ramte det næsten hver femte danske virksomhed. I dag er det tal heldigvis langt lavere,” fortæller Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark og fortsætter:

 

“Det er dog for tidligt at sænke skuldrene, da vores rapport også viser, at cybertrusler fra både XMRig og Formbook ramte næsten lige så mange danske virksomheder som Emotet i april. Det kan betyde, at andre aktører snart overtager og bliver den største cybertrussel - og de kan være mindst lige så farlige som Emotet. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder fortsat er årvågne og er forberedte på angreb fra ondsindede hackere”.

 

- lb