Corona-vacciner kan blive bremset af it-kriminelle

Corona-vacciner kan blive bremset af it-kriminelle

Mennesker verden over ser i stor stil frem mod frigivelsen af vacciner mod Covid-19, der haft enorm påvirkning på samfund i det forgangne år. Vaccinen kan dog blive forsinket, hvis cyberkriminelle kommer til at angribe forsyningskæderne, advarer sikkerhedsekspert

Vacciner mod Covid-19 kan i de flestes øjne ikke komme hurtigt nok. Flere steder kan ventetiden dog blive længere end nødvendig, for cyberkriminelle vil med stor sandsynlighed angribe forsyningskæderne, advarer it-sikkerhedsfirmaet Mimecast.

”Når man tager vaccinernes store betydning i betragtning, er det næsten sikkert, at målrettede cyberangreb mod forsyningskæden, som Mimecast har set i det forgange år, vil forsætte og endda i stigende grad,” siger Carl Wearn, leder af E-crime i Mimecast.

Det er især transportvirksomheder og logistikcentre, som ifølge Mimecast bliver mål for angreb, som fx ransomware-angreb, hvor virksomhedens it-infrastruktur bliver lammet. Her vil ofrene være særligt motiverede til at betale en høj løsesum for at få filer frigivet, fordi omkostningerne ved nedbrud vil være store.

”Ransomware-angreb på et logistikcenter, som er specialiseret i kold lageropbevaring, blev for nylig omtalt i amerikanske medier. Samtidig viser de seneste rapporter, at en nationalstat specifikt har rettet angreb mod minimum seks globale vaccinerelaterede organisationer siden august. Organisationer i de her brancher skal være utroligt opmærksomme på, at de er i større risiko end normalt for at blive mål for cyberangreb,” siger Carl Wearn.

Logistikvirksomheder har generelt været hårdt ramt af cyberangreb i løbet af 2020. Fra januar til november har flere end 1.000.000 cyberangreb været rettet mod den logistikbranchen i Europa. Faktisk var branchen den eneste, hvor Mimecast så en stigning i antallet af angreb fra uge til uge i løbet af pandemiens første 100 dage.

- lb