Ny hjælp til ofre for udbredt ransomware

Ny hjælp til ofre for udbredt ransomware

I samarbejde med blandt andre Europol, FBI og rumænsk politi hjælper IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender ofre for ransomware verden over med et nyt værktøj, der giver personlige data tilbage til de udsatte

IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender har udviklet og frigivet et værktøj til afkodning af data, som skal bekæmpe nye versioner af GandCrab, verdens mest udbredte ransomware.

Værktøjet, der er udarbejdet i tæt partnerskab med Europol, rumænsk politi og med støtte fra FBI og andre retshåndhævende myndigheder, giver ofre verden over mulighed for at få stjålet information tilbage uden at betale hackere millioner af kroner i løsepenge. Det nye værktøj kan dekryptere data, der er blevet ramt af GandCrab-versionerne 1, 4 og 5.

Yderligere information om GandCrab og dekrypteringsværktøjet kan hentes fra Bitdefender Labs eller hjemmesiden NoMore Ransom – et samarbejde mellem hollandsk politi og Europol, der søger at bekæmpe ransomware i EU.

"Frigivelsen af dette værktøj til dekryptering er et stort gennembrud, der fremhæver den effektive virkning, det har, når sikkerhedsfirmaer og retshåndhævende myndigheder arbejder sammen," lyder udmeldingen fra Bitdefender. "Vi har brugt mange måneder på crypto-research, og vi har afsat betydelig infrastruktur for at kunne hjælpe ofre med at få kontrollen over deres digitale liv tilbage uden at betale en dyr løsesum."

GandCrab har været særdeles aktiv siden januar gennem en forretningsmodel, hvor udvikleren gør malwaren let tilgængelig for interesserede parter - as a service - for til gengæld at få del i profitten. Denne type ransomware spredes på mange måder fx via spam i e-mails, exploit kits og malware-kampagner. I 2018 har GandCrab gennemgået adskillige opgraderinger, særligt efter at Bitdefender frigav den første version af afkodsningsværktøjet, der også blev udarbejdet i samarbejde med lokale og internationale retshåndhævende myndigheder.

Yderligere informationer om Bitdefender, GandCrab og ransomware

- lb