Se top 10 over de største globale cybertrusler

Se top 10 over de største globale cybertrusler

Den seneste opgørelse fra Check Point viser, at trusler fra RATs (remote access Trojan) er stigende og en RAT, kaldet "FlawedAmmy", har for første gang nogensinde sneget sig med i top ti over største cybertrusler

Samtidig fortsætter såkaldt cryptomining med at dominere, hvor næsten hver femte virksomhed på verdensplan oplever hackere, der forsøger at overtage kontrollen med deres IT-udstyr til at drive digital minedrift på kryptovalutaer som bitcoin.

Check Point har offentliggjort deres seneste opgørelse over de seneste og største globale cybertrusler mod virksomheder. Tallene fra oktober viser en generel stigning af RAT (remote access Trojan) kampagner, hvor der i særlig grad er én RAT kampagne, der har gjort indtryk på Check Points forskere.

 Der har været mange kampagner, der har spredt denne malware over de seneste måneder, men det er den seneste RAT kampagne, der har været den mest udbredte og har haft størst indflydelse. FlawedAmmy, som malwaren bliver kaldt, gør det muligt for hackere at få fuld adgang til ofrenes kamera og mikrofon, overtage og styre ofrenes computer, stjæle legitimationsoplysninger og følsomme filer samt overvåge ofrenes handlinger via webcammet. Hackere får adgang ved at malwaren bl.a. angriber gennem målrettede emails og spam.

Mest populære Crypto-miner malwaretyper

På trods af stigningen i RAT angreb, fortsætter såkaldt cryptomining malware stadig med at dominere og være hackernes foretrukne våben mod potentielle ofre. Omkring hver femte organisation på verdensplan (18%) er blevet angrebet med malwaren Coinhive, mens knap 8% bliver ramt af Cryptoloot. Coinhive og Cryptoloot er begge ondsindede koder, som hackere installerer på virksomhedernes IT-udstyr, uden deres viden, og bruger til at drive digital minedrift.

Find den fulde opgørelse over de største cybertrusler for oktober her: http://blog.checkpoint.com/2018/11/13/october-2018s-most-wanted-malware-for-the-first-time-remote-access-trojan-reaches-top-threats-cryptomining

-mo