Folk ved ikke hvad 5G er

Folk ved ikke hvad 5G er

Den teknologi som gør det muligt for os at streame er i fuld udvikling, og den nyeste og femte generation af teknologien; 5G tager mulighederne og hastighederne til helt nye højder. Alligevel viser ny undersøgelse, at det er de færreste danskere, der har hørt om eller kender til 5G

Ny undersøgelse viser, at næsten 70% af danskerne aldrig har hørt om 5G teknologien eller har hørt om den, men kun kender meget lidt til den. Og det er ikke kun kendskabet til den nye teknologi, som er lavt.

20 % af danskerne kan ikke forklare, hvad forskellen på 3G, 4G og 5G er, mens 10 % svarer, at det er svært at se hvilke fordele 5G teknologien skaber.

”Det er bemærkelsesværdigt, at så få danskere kender til 5G teknologien.Vi står midt i en digital revolution, hvor vigtige dele af vores fremtidige samfund vil være dybt afhængige af den nye teknologi. Man siger, at danskernes dataforbrug stiger tæt på 50% hvert år, og det er en udvikling vi forventer vil fortsætte. Derfor er det helt afgørende, at den digitale infrastruktur følger med. Vi arbejder lige nu på højtryk med udrulningen af 5G-netværket for at imødekomme det stigende behov, og planen er, at vi dækker hele landet inden året er omme,” siger Kim Christensen, Netværksdirektør hos 3.

5G giver stor kapacitet og høje hastigheder

Selvom undersøgelsen afslører, at danskernes kendskab til 5G er begrænset, så viser den samtidig, at danskerne hører musik, ser film og benytter sig af streamings-tjenester fra mobiltelefonen, som kræver en hurtig og stabil internetforbindelse.

F.eks. streamer næsten 70% af danskerne fra deres mobiltelefoner mens de pendler frem og tilbage til arbejde eller skole, og 36% streamer en gang om måneden eller oftere fra deres mobiltelefon, mens de befinder sig på arbejdet eller i skolen.

Når vi ser på det stigende dataforbrug, så er det tydeligt, at vi har brug for den brede 5G motorvej - både nu, og i fremtiden. Vi forsøger hele tiden at forbedre brugeroplevelsen og sikre vores kunder den bedst mulige adgang til digitale tjenester. Det vil 5G og vores moderniserede 4G være med til at kunne levere, afslutter Kim Christensen.

Den nye 5G teknologi gør, at man kan få mobilt internet som kan komme op hastigheder omkring 1.000 Mbit/s under gode forhold, og det derved et optimalt alternativ til kablede internetforbindelser. Samtidig undgår man al bøvlet med at få gravet kabler ned.

- lb