Ikke alle hårdføre computere og tablet er født ens

Ikke alle hårdføre computere og tablet er født ens

Du skal være varsom, når du som virksomhed ser på nye hårdføre computer-enheder. For der findes ikke en fælles bestemt standard, som alle følger. Her kan du finde råd til, hvordan du orienterer dig i junglen af standarder

Kommentar af Stefan Petterson, nordisk country manager, Panasonic:

Hvad er en IP-klassificering, hvordan måles det, og hvilken certificering skal dine computere have? Hvad betyder EX / ATEX Certified, og hvordan fungerer en droptest egentlig? Disse er blot nogle af de specifikationer og dertilhørende spørgsmål, du vil støde på i anmeldelser af robust edb-udstyr.

Det er med andre ord nemt at blive forvirret eller foretage det forkerte valg, hvis du eller din virksomhed skal købe robuste tabletter eller pc'er, som er hårdføre og kan modstå slag, vand og støv.

Du skal være på vagt, når du gennemtrawler markedet for robuste computere: For på trods af en jungle af begreber og specifikationer, er der faktisk ingen industristandard for robusthed.

Selvom en given computer eller tablet har et logo, der siger, at det er IP-klassificeret eller udviklet i henhold til militære standarder, er det på ingen måde sikkert, at det passer til dig eller din virksomhed. Desværre er det let at ende med at købe udstyr, som på papiret er egnet - men viser sig ikke at være det. En fejl der kan koste virksomheden dyrt.

På trods af manglen på en industristandard for robuste enheder viser en undersøgelse foretaget af Opinion Matters på vegne af Panasonic blandt 250 købere i England, at 85 procent af respondenterne tror, at en sådan standard eksisterer. Den samme undersøgelse viser også, at 88 procent anser robusthed som et vigtigt kriterium i indkøbsplanlægningen.

Det kan virke underligt, at der ikke er nogen industristandard for robust edb-udstyr, når der nu findes fælles standarder for så meget andet. Især i betragtning af, at udtrykket bruges i flæng af både producenter og forhandlere.

Så hvordan sikrer du dig, at indkøb opfylder de faktiske behov?

Først bør du altid kontrollere, om udstyret har den militære certificering MIL-STD-810G, som viser, at produktet er godkendt til at blive benyttet af det amerikanske forsvar. Derudover bør du undersøge produktets Ingress Protection Rating, IP-certifikat, og du bør sætte dig ind i, hvad de forskellige IP-certificeringer betyder. Der er nemlig forskel på, hvor støv- og vandtæt eller resistent en given computer er alt efter sin certificering.

Derefter bør du undersøge, hvordan produkterne er designet til at veje mindst muligt uden at gå på kompromis med holdbarhed og robusthed. For det andet skal du altid kontrollere, om der er udført militære tests på en eller flere enheder, og hvilke displayindstillinger understøttes. For det tredje er det vigtigt at kontrollere batterikapacitet, dataoverførsel, optimering af strømforsyning, og at vitale dele kan let udskiftes.

Med andre ord er en virkelig robust pc eller tablet meget mere end en computer indpakket i en hård overflade, hvor nogle komponenter er delvist beskyttet. Selv om en pc hævdes at være vandtæt, kan den ikke nødvendigvis modstå hårde vibrationer, stød eller fungere i ekstreme temperaturer. En robust pc er udviklet specifikt helt ned til den mindste skrue til at fungere upåklageligt under meget krævende forhold.