Operatørerne frygter øgede energiomkostninger ved 5G og Edge

Operatørerne frygter øgede energiomkostninger ved 5G og Edge

5G kommer med masser af løfter og muligheder for fremtidige tjenester, men meget tyder på at energiforbruget på nettet kan stige med op til 170 procent inden 2026

Af Lars Bennetzen, Mobile World Congress, Barcelona

Vertiv har sammen med teknologianalysefirmaet 451 Research udgivet konklusionerne fra en undersøgelse, der viser optimisme vedrørende de tjenester 5G vil give samt samspillet med edge computing.

De fleste af de adspurgte telecom-operatører mener, at 5G-æraen vil begynde for alvor i 2021 i alle geografiske områder, og 88 procent af respondenterne planlægger at implementere 5G i 2021-2022.

Men mere end 90 procent af respondenterne mener dog at 5G vil resultere i højere energiomkostninger og er interesseret i teknologier og tjenester, der forbedrer effektiviteten. Dette passer med en intern analyse fra Vertiv, der viser at skiftet til 5G, sandsynligvis vil øge det samlede netværksenergiforbrug med 150-170 procent i 2026, med de største stigninger i makro-, node- og netværks-datacenter områderne.

Undersøgelsen spurgte mere end 100 globale telecom-operatører om muligheder og potentielle hindringer for at implementere 5G-tjenester samt indflydelsen på brugen af edge computing.

"Udfordringen for operatører, der overvejer 5G, er at vælge de mest modne use cases, vertikaler og økosystemer, hvor de kan spille en meningsfuld og bæredygtig rolle. Forskning, foretaget af Vertiv i forhold til edge computing, use cases og arketyper, vil sammen med denne seneste undersøgelse med 451, hjælpe vores operatørkunder og telecom-samarbejdspartnere med at opbygge mere robuste business cases i forhold til 5G-investeringer og tilhørende edge compute implementeringer, "siger Giordano Albertazzi, President hos Vertiv for Europa, Mellemøsten og Afrika.

Hvad angår edge og 5G specifikt, viser undersøgelsen, at et stort flertal af operatører har implementeret (37 procent) eller planlægger at implementere (47 procent) edge compute, der er tilpasset den mobile infrastruktur - også kaldet multi-access edge computing (MEC).

"Denne undersøgelse bringer os klarhed over teleselskabernes håb og frygt omkring 5G og edge implementeringer", udtaler Brian Partridge, forskningsdirektør for 451 Research.

"De to sværeste konnektivitetsudfordringer i forhold til at understøtte 5G-topologier viste sig at være at opgradere access and aggregation layer networks og tilføje nye backhaul-links. Undersøgelsens respondenter indikerede, at tilgængeligehden af højkvalitetsforbindelser til distribuerede POP'er og nemhed ved site-akkvisitioner blev betragtet som de mest kritiske forudsætninger for 5G-succes. Vi blev oprindeligt overrasket over nogle af disse resultater og mener, at det bringer klarhed i forhold til tranformationsniveauet industrien nu står over for."

Ud over denne seneste undersøgelse har Vertiv gennemført omfattende research på området, analyseret mere end 100 use cases til at definere fire primære edge computing arketyper, og har for nylig udgivet rapporten, "Turning on 5G: Using Edge Archetypes to Identify the Most Mature Cases," for at kvantificere den potentielle påvirkning af specifikke 5G implementeringer.

Ud over de vigtige berøringspunkter mellem 5G og edge computing tager undersøgelsen fra 451 Research and Vertiv også fat i nogle af de potentielle hindringer for 5G adoption og - vigtigere endnu - de foranstaltninger, som operatørerne kan tage for at afhjælpe dem, såsom Energibesparelser som en Service (ESaaS). Ifølge undersøgelsen svarede mere end 90 procent af respondenterne, at de enten er ekstremt eller moderat interesseret i ESaaS.