Telia og Telenor investerer i nye frekvenser

Telia og Telenor investerer i nye frekvenser

To af de store teleselskaber i Danmark har haft den store pengepung fremme og investeret i nye frekvenser i deres fælles netværk

Af Lars Bennetzen

I dag har Energistyrelsen lige offentliggjort resultaterne af deres frekvensauktion, og de to store teleselskaber har haft pengepungen fremme for at sikre sig frekvenser til deres fælles TT-Netværk, som de hver ejer 50% af, og som har mere end 4.300 antennepositioner.

Det handler både om frekvenser i 700 MHz og 900 MHz båndet, og de er erhvervet igennem TT-Netværket, der har ansvaret for driften og udviklingen af de to selskabers Radio Access Network.

TT-Netværket har indkøbte 2x5 MHz i 700 MHz-båndet, og i 900 MHz-båndet har TT-Netværket fået 2x10 MHz med dækningsforpligtelser. Licenserne er gyldige i 20 år for 700 MHz-båndet og 15 år for 900 MHz-båndet.

De to teleselskaber har valgt ikke at byde på 2300 MHz-frekvensbåndet i den nuværende auktion, da de allerede har over 100 MHz i 2600 MHz-frekvensbåndet gennem TT-Netværket.

Til sammen har TT-Netværket 36% af den samlede udbudte frekvensmængde i 700, 800, 900, 1800, 2100, 2300 og 2600 MHz-båndene, og ifølge Energistyrelsens nyeste telestatistik for 37,3% af danskernes mobildatatrafik.

Om TT-Netværket

Telia og Telenor ejer hver 50% af TT-Netværket, der har mere end 4.300 antennepositioner. Netværket har over 3,5 mio. mobilbrugere og er Danmarks mest benyttede netværk, som i dag omfatter både 2G, 3G og 4G-teknologier.

Læs mere om auktionsresultaterne på Energistyrelsens hjemmeside: https://presse.ens.dk/pressreleases/flere-steder-i-landet-kan-se-frem-til-bedre-mobildaekning-2853575