VMware forbereder teleselskaber til 5G

VMware forbereder teleselskaber til 5G

Under Mobile World Congress 2018 viser VMware blandt andet hvordan virksomhedens løsninger hjælper teleselskaberne med at forberede sig til 5G-æraen, hvor evnen til hurtigt at bygge og lancere nye tjenester vil være afgørende

Af Lars Bennetzen, Mobile World Congress 2018, Barcelona

Mange teleselskaber presses af høje forventninger fra deres kunder, reduceret omsætning pr. bruger og øget konkurrence. Derudover bruger virksomhederne ofte flere ustrukturerede løsninger, hvilket medfører høje infrastrukturomkostninger. VMware kan hjælpe med at modernisere og transformere netværk til at levere virtualiserede versioner af eksisterende tjenester som Voice over LTE, IP Multimedia Subsystem og EPC. Løsningerne forbereder også SD-WAN, cloud-migration og Internet of Things(IoT).

"Når 5G ruller ud, vil teleselskaber være nødsaget til at tilbyde nye tjenester hurtigere ved at følge en on-demand model. Dette kræver en overgang til en virtualiseret cloud-infrastruktur, der er glat, automatiseret og softwaredefineret. VMware tilbyder en innovativ og produktionsfærdig softwareplatform, som er baseret på over 20 års innovation i virtualisering og cloud-tjenester til at hjælpe teleselskaber på denne tur, siger Per Gustafsson, Sverige Manager hos VMware.

VMware udvikler loT-løsninger til smart overvågning

Under Mobile World Congress 2018 i Barcelona annoncerede VMware selskabets næste skridt i sin IoT-strategi med nye løsninger, der er fokuseret mod intelligent overvågning og ressourcehåndtering. Løsningerne omfatter VMware VSAN Hyper Converged Infrastructure (HCI) software, VMware vSphere og VMware Pulse IoT Center og vil blive udviklet i samarbejde med branchens førende virksomheder så som Axis Communications og Wipro Limited.

Løsningerne er blandt andet rettet mod disse områder:

  • Industrial IoT til ressourceoptimering af oliekilder, elnet og smarte byer, hvor tilsluttede enheder er krævende, forskellige udendørs miljøer og på steder med ustabilt netværk og strømforsyning
  • Fabrikker og anlæg til støtte for lukkede netværk og hærdede indendørs miljøer
  • Filialer og eksterne kontorer til støtte for unikke rum- og strømkrav