Ny app giver unge med ADHD en nemmere hverdag
workflow-to-go er en app og et netværksbaseret system der arbejder med de unge med autisme gennem information, kommunikation, motivation og dokumentation
Del artiklen på- Det er lige til. Vores unge har behovet for struktur og forudsigelighed og endeligt er der en elektronisk løsning, der er lige til at gå til, og som de unge synes er cool, siger Janne Fabricius, leder af Villa Vivamus.
Villa Vivamus er en Privat behandlingsinstitution for børn og unge med autisme og/ eller ADHD og komorbiditet.
workflow-to-go er en app og et netværksbaseret system der arbejder med unge med autisme gennem information, kommunikation, motivation og dokumentation.
Der er tale om et brugervenligt system som er hurtigt at oprette. Dagsskemaer bliver dermed hurtigt tilgængelige på iPhonen hos to unge med autisme.
Eksempelvis scanner de en QR-kode på vaskemaskinen, får informationer om at vaske tøj og sætter selv vasken over. De læser dagskemaet, krydser de ting af der er klaret og har dermed overblik.
- Normalt er vi skeptiske for IT-leverandører til denne målgruppe. Men workflow-to-go er ikke IT, men en elektronisk og moderne metode til at gøre vores unge med autisme mere kompetente, motiverede og selvhjulpne.
- De er motiveret til at bruge den smartphone de allerede har, nu med workflow-to-go app på, siger Janne Fabricius.
Workflow-to-go blev oprindeligt udviklet af det danske firma Newish, som bl.a. har haft succes med app’en AkutDanmark, der var den næstmest downloadede danske app i en periode.
I samarbejde med flere sygehuse opstod ideen til Workflow-to-go. Hos Villa Vivamus anvendes løsningen af pt. ti brugere.
- De unge vi har på Villa Vivamus er meget sårbare og der skal meget lidt til, at gøre dem stressede. På Villa Vivamus gør vi derfor meget ud af at hverdagen er forudsigelig, struktureret og genkendelig. Med workflow-to-go® vil de unge have mulighed for at have deres daglige struktur med på deres smartphone dag og nat, siger Janne Fabricius
App'en giver de unge, forældre og personaler et moderne og fremtidssikret værktøj, der gør det muligt for alle parter at opnå de bedste løsninger.
Bostedet Villa Vivamus samarbejder med Newish omkring app'en, der opstod ud af mødet mellem behov og løsning, fordi stedet hurtigt kunne se brugsværdien, da de unge tog systemet til sig.
De vil nu sammen arbejde for at få systemet udbredt til andre bosteder inden for det pædagogiske område.
-hawin