Polycom og Microsoft udvider videosamarbejdet i Office 365 og Skype for Business
Polycom, Inc. og Microsoft Corp. vil udvide dækningen af Skype for Business-møder, så Polycom-kunder vil kunne benytte sig af deres nuværende videoinvesteringer, når de flytter til Microsoft Office 365- og Skype for Business-miljøer
Del artiklen påMicrosoft-kunder, som lige er begyndt at bruge videosamarbejde, har endvidere mulighed for at bruge Polycoms teknologier, når der skal installeres nyt udstyr. Kunderne vil også kunne arbejde sammen med andre eksisterende videoplatforme ved hjælp af en ny videosamarbejdstjeneste, som er udviklet af Polycom og Microsoft.
Polycoms RealPresence Group Series-videokonferenceløsninger er egnede til Skype for Business Server og understøttes i Office 365. En velkendt Skype for Business-lignende brugergrænseflade på Polycom RealPresence Touch vil gøre det endnu lettere for Skype for Business-brugere at integrere videokonferencer med de nuværende arbejdsgange.
RealPresence Group Series-løsninger kan bruges til alle slags møder, fra små mødelokaler til store mødelokaler, som er designet til virtuel tilstedeværelse, hvilket vil gøre det muligt at bruge Skype for Business i mødelokaler, bestyrelseslokaler og mødesale i alle størrelser.
Derudover vil Polycom, som en del af Microsofts Project Rigel, der blev annonceret for nylig, levere en ny serie af rumløsninger specielt udviklet til Skype for Business, som er lette at bruge ved hjælp af plug-and-play i en række forskellige konfigurationer, som opfylder behovene for virksomheder i alle størrelser og som kan bruges i rum af enhver størrelse. Derudover certificeres Polycoms førende stemme- og videoteknologier, som f.eks. Polycom CX5100 og Polycom RealPresence Trio, til Project Rigel-løsninger.
- Gennem vores 12 år lange partnerskab har Polycom og Microsoft arbejdet tæt sammen om at levere brancheførende samarbejdsløsninger, som er designet til at fremme og forbedre produktiviteten og arbejdsgangene, samtidig med at der leveres en uforlignelig brugeroplevelse, siger Polycoms administrerende direktør, Peter Leav og fortsætter:
- Vores kunder har fortalt os, at de bruger vores kombinerede løsninger for at kunne være mest produktive og effektive. Sammen leverer vi løsninger, som er klar til cloud-brug, til vores kunder, hvilket vil hjælpe dem til at realisere de store fordele, der er ved samarbejde på fremtidens arbejdsplads.
Mange kunder forsøger at bygge bro mellem forskelligartede løsningsmiljøer, når de flytter til Office 365. De to virksomheder meddelte også i dag, at Polycom leverer en cloud-baseret videosamarbejdstjeneste, som hostes i Microsoft Cloud, den første løsning af den type i branchen, til Office 365-kunderne. Det giver Office 365-kunderne mulighed for at bruge deres eksisterende videoinvesteringer sammen med udstyr fra andre producenter, herunder Polycom, Microsoft og Cisco, når de overgår til cloud-baseret brug. Tjenesten indeholder funktionerne fra Polycom RealConnect-teknologien, der giver brugere af Skype for Business og produkter, som ikke er fra Microsoft, den samme Skype for Business-samarbejdsoplevelse.
- Når vi forener Skype for Business i Office 365 med Polycoms video- og audioløsninger i høj kvalitet, får kunderne det mest komplette værktøjssæt til samarbejde på den moderne arbejdsplads, sagde Zig Serafin, Corporate Vice President, Skype for Business.
Dagens udmelding betegner det næste skridt i det tætte forhold mellem de to virksomheder og føjer flere elementer til Polycoms portefølje af stemmeløsninger, som er certificeret til Office 365 og Skype for Business.
- lb