Videokonferencer med et klik

Videokonferencer med et klik

Nyt samarbejde mellem Plantronics og PGI betyder, at videokonference-løsningen iMeet kan genkende og kommunikere med Plantronics Voyager Legend UC-headset

Det nye samarbejde mellem Plantronics og PGI betyder, at iMeet kan genkende og kommunikere med Plantronics Voyager Legend UC-headset og dermed udnytte den kontekstbaserede intelligens, hvor headsettet inddrager aspekter af den enkelte brugers fysiske verden.

Med den kontekstbaserede intelligens vil iMeet bl.a. vide om en given mødedeltager har et Plantronics Voyager Legend UC-headset på, om han kan tage videokaldet eller er optaget.

Brugerne kan tillige starte en videokonference med et enkelt tryk på deres headset, og iMeet viser automatisk, hvis andre mødedeltagere slår lyden fra, tager deres headset af eller forlader mødet.

“Erhvervslivets behov skifter konstant og medarbejderne er nødt til at være produktive og arbejde tæt sammen med deres kolleger, partnere og kunder, uanset hvor de er, og uanset hvilken enhed, de bruger til at kommunikere med,” siger PGi’s CTO David Guthrie.

Plantronics UC headsets er udviklet med bred kompatibilitet for øje og anvender en åben udviklingsplatform. Voyager Legend UC er udviklet til nem integration med software-løsninger, og PGi er da også i gang med at smelte de to teknologier endnu mere sammen. Senere på året introducerer iMeet således muligheden for, at brugere ubemærket kan bevæge sig fra et mobilkald over til et VoIP-kald via pc’en.

“Vi lancerede vores Plantronics Development Community for at give udviklere mulighed for at udnytte vores teknologier og dermed forbedre deres egne applikationer. PGi er en af de virksomheder, der har valgt at gøre brug af vores produkters kontekstbaserede intelligens og dermed give brugerne en langt bedre mødeoplevelse,” siger Anders Blak Pedersen, Corporate Manager Danmark, Plantronics.

Plantronics Voyager Legend UC kan bruges sammen med både softphone (f.eks. Skype), mobiltelefon, smartphone og tablet. Samtidig opdaterer den automatisk din tilstedeværelse på f.eks. Microsoft Lync, så dine kolleger kan se, om du er ledig eller ej.

Headsettet forstår, hvordan og hvornår du vil tale – det reagerer automatisk, når du tager det på, så du hurtigt kan modtage opkald uden et klik.

Den præcisionstunede trevejs-mikrofon lukker støj og vind ude, og når du trykker på stemmestyrings-tasten får du information om bl.a. batteriniveau, forbindelsesstatus.

Headsettet leveres med et opladningsetui, der giver helt op til 14 timers ekstra taletid og en opladningsbase til skrivebordet, så headsettet aldrig løber tør for strøm.

For mere information besøg http://www..plantronics.com/uk/product/voyager-legend