5G skal drive infrastruktur ved OL 2020
Pat Gelsinger, CEO VMware. Foto: Lars Bennetzen

5G skal drive infrastruktur ved OL 2020

Det er ikke nogen triviel sag at skulle drive infrastrukturen ved en global sportsbegivenhed, det kræver båndbredde, sikkerhed og styr på de virtuelle miljøer

Lars Bennetzen, MWC 2017 Barcelona

Under årets store mobilekonference i Barcelona, Mobile World Congress, fortalte VMwares CEO, Pat Gelsinger, at virtualisering og 5G-teknologi hænger meget nøje sammen på flere områder.

- 5G er en utrolig vigtig teknologi for os alle, ikke mindst når vi kigger frem mod de kommende Olympiske lege, fortæller Pat Gelsinger på et pressemøde under MWC 2017.

Årsagen til at 5G og virtualisering passer så godt sammen er de enorme krav som bliver stillet ved så stor en sportsbegivenhed som De Olympiske Lege.

Han fortæller hvordan forventningerne til konstante data, analyser og streamede sportsbegivenheder betyder, at den it-infrastruktur der skal opbygges stiller krav til hastigheder og kapaciteter som kan være svære at opnå med det netværk vi har tilgængeligt i dag.

- Under en global sportsbegivenhed af den størrelse som OL 2017 kommer til at få, vil vi se hvordan stort set vil blive drevet i skyen. Det betyder også at vi bliver nødt til at virtualisere rigtigt meget, og dermed sætte krav til hastigheden og kapaciteten på de trådløse netværk, siger Pat Gelsinger.

Derfor mener han at 5G-teknologien bliver vital for OL 2017, at de krav der stilles rammer ned i hjertet af 5G.

- Samtidig kommer vi til at åbne op for en ny verden af cybersikkerhed og ikke mindst fysisk sikkerhed, og det er noget som både 5G-teknologien og vitualisering er bygget til at adressere, siger Pat Gelsinger og slutter med at fortælle, at den nye verden kræver at alle tilskuere kan deltage som de vil – se de begivenheder og data de nu måtte have lyst til.

- Mængden af data der skal til for at klare det kræver et gennembrud, ikke mindst på netværkssiden. Virtualiseringen klarer opgaven, men der skal et netværk som 5G til for at der kan sendes data rundt til brugerne hurtigt nok.