Alibaba Cloud og Eficode går sammen om at styrke digitaliseringen af nordiske virksomheder

Alibaba Cloud og Eficode går sammen om at styrke digitaliseringen af nordiske virksomheder

Alibaba Cloud, cloudcomputing-divisionen i Alibaba Group og Eficode Oy, den førende DevOps-virksomhed i norden, meddelte i dag, at de har dannet et strategisk partnerskab, hvor Eficode vil markedsføre et omfattende udvalg a Alibaba Clouds løsninger til nordiske virksomheder

Partnerskabet vil gøre det muligt for begge virksomheder at realisere en fælles vision om at øge udbredelsen af banebrydende cloud-teknologier. Samarbejdet vil også styrke mulighederne for at hjælpe kunderne med at løse en lang række af de digitale udfordringer, som de står overfor.

Det strategiske partnerskab blev officielt indgået den 12. oktober 2017 på Computing Conference i Hangzhou, Kina og underskrevet af Alexander Yin, CFO i TCG Group og Yeming Wang, Deputy General Manager, Alibaba Cloud Global.

Yeming Wang, Deputy General Manager i Alibaba Cloud Global, udtaler:

“Det glæder os at tage endnu et strategisk skridt i retning af at kunne servicere det nordiske marked sammen med Eficode. I de senere år har Alibaba Cloud via et lokalt datacenter i Tyskland styrket vores tilstedeværelse i Europa og har bidraget til det lokale cloud-økosystem gennem vores partnere og understøttende virksomheder af forskellig størrelse i regionen. Vores vision forbliver uforandret. Vi ønsker at medvirke til global vækst for alle virksomheder via vores state-of-the-art cloudtjenester.”

“Alibaba Cloud er den største udbyder af cloudtjenester i Kina og samtidigt den mest naturlige lokale cloudpartner for europæiske virksomheder, der allerede er i eller er på vej ind på det kinesiske marked. Nu har virksomhederne mulighed for at vælge både Eficode og Alibaba Cloud som serviceleverandør, hvilket giver dem både lokale og oversøiske kontakter, når de tager dette skridt ind i fremtiden,” udtaler Heikki Hämäläinen, Salgsdirektør i Eficode.

Eficodes Chief Technology Officer Marko Klemetti var taler på Computing Conference og han forklarede, hvordan førende virksomheder i Europa anvender DevOps, en software engineering-praksis, som forener softwareudvikling og -drift, som driver for hurtig vækst og opbygning af en effektiv organisation. En DevOps-kultur i forening med et dybt rodfæstet cloud-økosystem danner grundlaget for en hurtigere time to market.  Dette kan fremmes yderligere med AI-funktioner, for at etablere en markedsførende position.

ePassi Payments Oy, et søsterselskab til Eficode i den finske TCG Group, har ligeledes indgået et strategisk partnerskab med Alipay, den førende mobile betalings- og livsstilsplatform, drevet af Ant Financial, et søsterselskab i Alibaba Group. Alipay og ePassi har samarbejdet om at udvikle et komplet ’smart tourism’ økosystem i Finland rettet mod kinesiske gæster, og er i færd med at udvide samarbejdet til andre nordiske lande.

- lb