Comparex køber cloud-virksomhed i USA
Comparex Danmarks administrerende direktør, Henrik Kasbani Andersson

Comparex køber cloud-virksomhed i USA

Comparex-gruppen udvider igen og overtager nu den anerkendte, amerikanske cloud service-virksomhed, CloudBearing. Opkøbet bliver indgangsbilletten til udrulning og håndtering af Microsoft O365 og Azure i USA

Del artiklen på

Opkøbet af den amerikanske cloud-virksomhed giver den danske Comparex-afdeling mulighed for at trække på CloudBearings erfaring inden for cloud og opbygning af cloud-porteføljer på den anden side af Atlanten.

- I tråd med Comparex’ internationale strategi har Comparex i Danmark opbygget et kompetenceteam omkring cloud services, og vi ser frem til ligeledes at drage fordel af CloudBearings erfaring og ekspertise på området. Det vil vi bruge i vores arbejde på at hjælpe vores kunder til at tage springet ind i skyen, fortæller Comparex Danmarks administrerende direktør, Henrik Kasbani Andersson.

- Jeg er meget begejstret for at kunne byde CloudBearing velkommen i Comparex-teamet. Som en ”born-in-the-cloud”-organisation har de formået at sætte standarden for udrulning og håndtering af Microsoft Cloud, siger John Havlick,Comparex Executive Vice President for APAC & Americas.

CloudBearing er flere gange blevet rost for deres ekspertise, bl.a. har Microsoft i år udnævnt virksomheden til ”2014 US Education Cloud Platform Partner of the Year” med særlig anerkendelse af virksomhedens ledende position som Microsoft Cloud-partner.

CloudBearing har desuden også vundet prisen ”2013 Microsoft Cloud Partner of the Year Award (Eastern Region)”. Opkøbet af cloud-virksomheden giver nu Comparex mulighed for at udrulle og håndtere Microsoft O365 og Azure i USA.

-mo