Forener video-og konferencekald på alle enheder
Interoutes nye tjeneste integrerer globale tale- og videokald fra flere enheder med flere video hardware-leverandører, Microsoft Lync og WebRTC
Del artiklen på Af Per DanielsenInteroute, der ejer og administrerer en stor europæisk cloud platform, har lanceret Interoute One Bridge, som er en unik global platform bygget på Interoutes netværk og kommunikationskompetencer.
Tjenesten gør det muligt for alle at deltage i video- og konferencekald på alle enheder – uanset om man anvender Microsoft Lync, rumbaseret videokonference, smartphone eller tablet. Alle kan deltage i virtuelle møder når som helst, hvor som helst og med knivskarp kvalitet.
Ved at integrere Interoutes SIP Trunking i Interoute One Bridge bliver det muligt at have ubegrænsede virtuelle møderum – altså en verden, hvor hver medarbejder har et personligt møderum, som altid er tilgængeligt.
Microsoft Lync-brugere kan deltage i møder, dele højtopløselig video og informationer med andre mødedeltagere, som eksempelvis benytter et rumbaseret system, smartphone app’s samt brugere af andre platforme.
Med indbygget WebRTC kan alle med en internetopkobling få adgang til et virtuelt møde på Interoute One Bridge.
-Alle kan forbinde og dele oplysninger fra virksomhedens bestyrelseslokale eller fra caféen på hjørnet- uanset om du bruger Lync på din stationære pc, en videokonference-suite eller ringer ind til et møde fra lufthavnen.
- Det giver helt nye og uendelige muligheder for at være i møde med både samarbejdspartnere, medarbejdere og kunder, siger Jesper Aagaard, adm. direktør, Interoute Danmark.
Interoute One Bridge er indbygget i Interoutes globale Cloud-platform, hvilket mindsker forsinkelser i kommunikationen mellem USA, Europa og Asien, og så har tjenesten avancerede sikkerheds- og SLA-funktioner.
Platformen er understøttet af en portal, der bl.a. giver brugerne mulighed for selv at booke og håndtere virtuelle møderum og samtidigt holde styr på omkostningerne.
Da prisen for tjenesten er pr. port, ikke pr. bruger, giver det mulighed for et ubegrænset antal brugere.
Derudover har løsningen en funktion, der betyder, at man midlertidigt – og uden ekstraomkostninger – kan overskride den aftalte kapacitet med 50 pct. Dette for at sikre en positiv brugeroplevelse og for at opmuntre til brug af tjenesten.
Interoute One Bridge integrerer løsninger fra flere hardware-leverandører som for eksempel Cisco, Polycom, Lifesize, RADVision, Microsoft og Sony. Det er med til at eliminere forskellige begrænsninger mellem forskellige leverandørers unikke løsninger.