Nordiske cloud-selskaber forener kræfter i AI-samarbejde
Illustration: Gemini (AI)

Nordiske cloud-selskaber forener kræfter i AI-samarbejde

De nordiske selskaber Cloud2 og Upcloud indgår et strategisk samarbejde. Sammen vil de tilbyde en europæisk AI-platform, der sætter fokus på databeskyttelse og datasikkerhed for virksomheder, som ønsker at udrulle AI-løsninger

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

De to nordiske selskaber Cloud2 og Upcloud, har indgået et stærkere strategisk samarbejde. Målet er at tilbyde en AI-løsning til europæiske virksomheder, der er både effektiv, overholder databeskyttelsesregulativer og sikrer en høj datasikkerhed.

Dette sker, da europæiske virksomheder ifølge Cloud2 har et stort ønske om at kunne udrulle AI-løsninger hurtigere og mere skalerbart, men hvor de fleste AI-løsninger findes uden for europæisk jord. Samarbejdet skal derfor give virksomheder en platform til at kontrollere og effektivisere AI-løsninger i deres eget cloud-miljø.

  • AI Control Room omdanner strandede AI-projekter til effektfulde automatiseringer på blot få uger, og at det hele ovenikøbet kan aktiveres og hostes på europæisk jord, er en kæmpe fordel. Virksomheder som er på udkig efter AI, kan nu operere med ro i sindet, og det er det, samarbejdet skal give, siger Jarno Lepistö, Director of AI & Automation hos Cloud2.

Et europæisk alternativ

Cloud2 er specialiseret i at hjælpe virksomheder med at navigere i cloud-miljøer som AWS, Azure og Google Cloud. Den nye løsning skal give et europæisk AI-fundament via Upclouds cloud-miljø.

Løsningen giver ifølge virksomheden et europæisk alternativ til de store, globale cloud-leverandører og SaaS-baserede AI-værktøjer.

  • Integrationen af vores nye GPU-servertilbud med Cloud2’s AI Control Room skaber en helt unik, kraftfuld og compliant stack til europæiske virksomheder. Vi har designet vores GPU-infrastruktur til at levere den ydeevne, som AI-workloads kræver, og gennem samarbejdet med Cloud2 gør vi det nu muligt for både store virksomheder og SMV’er at køre AI-agenter i stor skala – alt sammen inden for en fuldt datasuveræn europæisk ramme, siger Teemo Toppola, CPO hos Upcloud.

Løsningen består af en 100 % europæisk stack:

  • Infrastruktur fra Upcloud: cloud-tjenester drevet i europæiske datacentre.

  • Platform fra Cloud2: udviklet i Finland og designet til at håndtere multi-agent-systemer hukommelse og kontekst.

  • Modelkompatibilitet: understøtter både åbne og proprietære sprogmodeller.