Ny integrationsplatform til Facebook Workplace
Det samarbejde som Facebook har med Workplace bliver nu opgraderet. Det betyder blandt andet at en ny platform skal integrere apps indenfor CRM, fildeling, kalender og email
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Det er svenske Telekomidag der kan fortælle historien om, at den nye integrationsplatform er på vej. Platformen betyder blandt andet, at Facebook nu optrapper kampen mod Slack og gør klar til at kæmpe mod Microsoft, nu hvor deres Teams-funktion skal lanceres.
Facebooks ambitioner er, at den nye platform skal være så fleksibel, at virksomhedernes egne it-afdelinger let kan integrere og tilpasse den ud fra deres egne behov og krav.
Ifølge det amerikanske nyhedsmedie Techcrunch, er de tjenester der skal kunne integreres i Workplace blandt andet Box (til fildeling), Salesforce (til CRM) og Google til mail og kalender.
Der er ingen tvivl om, at banen er kridtet op, og at der vil blive kæmpet om virksomhedernes gunst, og det er umuligt at gætte på, hvem der vinder kampen.
Men Techcrunch mener dog, at trods det at Slack allerede har en etableret kundekreds og at Microsoft kommer til at pakke Teams ind i Office 365, så har Facebook en unik fordel fordi så mange virksomheder allerede er til stede på Facebook, og ved hvordan man bruger deres tjenester.