Ny konference samler 20 af landets bedste online marketing eksperter
Nu åbner Danmarks første online konference om online markedsføring. MarketingCast har samlet 20 af landets bedste online marketing eksperter, og deltagerne på konferencen får over 30 dage adgang til 20 unikke foredrag
Del artiklen påPå MarketingCast 2016 vil deltagerne få nyttig viden, afgørende indsigt og forståelse for e-mail-marketing, Facebook annoncering, sociale medier, konvertering, søgemaskineoptimering, usability, content marketing og meget mere.
- MarketingCast henvender sig til alle, der er seriøse omkring deres online marketing. Så uanset om du har en mindre selvstændig virksomhed, som sælger produkter og ydelser online eller du sidder i en stilling, som marketingsansvarlig, så kan du deltage i MarketingCast, forklarer Rene Hjetting, som er vært ved MarketingCast.
Få det hele med
MarketingCast løber af stablen fra den 1. – 30. november 2016. Alle foredrag foregår som online konferencer via Live Webinar. Det betyder, at deltagerne kan sidde på deres arbejdsplads, hjemme i privaten, i sommerhuset og sågar være ude at rejse. Blot man er online kan man følge med.
-Mange større konferencer foregår ved, at der er flere talere på en gang. Det betyder, at konferencedeltagerne umuligt kan få alt med. På MarketingCast har vi sammensat et struktureret forløb med 20 oplæg over 30 dage. Der er kun et oplæg ad gangen, og alt bliver optaget. Sidder man i et vigtigt møde på den pågældende dag, eller er man forhindret på anden vis, så kan deltagerne altså til enhver tid logge ind og se foredraget på et senere tidspunkt, lyder det fra Rene Hjetting.
Rene Hjetting kalder det for ’Konference on demand’, og understreger, at deltagerne kan se alle foredrag når man vil og hvor man vil.
Sådan foregår det
MarketingCast har samlet nogle af landets førende online marketingseksperter. Listen tæller kendte navne og Rene Hjetting lover foredrag med kvalitet og indhold.
-Da online foredragene afvikles LIVE, er der mulighed for tovejskommunikation. Der er afsat cirka 1,5 time til hvert foredrag, og deltagerne får altså en unik mulighed for til sidst i seancen at komme med uddybende spørgsmål, fortæller Rene Hjetting.
MarketingCast foregår ved at deltagerne får tilsendt et unik link til hvert online foredrag. Det anbefales, at man bruger en PC eller MAC og med browserne Google Chrome eller Firefox. Men man kan også sagtens følge med på Smartphone eller en Tablet.
Hvad kan man forvente
På MarketingCast vil der være 20 forskellige eksperter, som alle kommer med koncentreret viden, nyttige værktøjer og tips og tricks til, hvordan man kan gøre sit arbejde med online markedsføring lettere og mere effektivt.
Læs mere om MarketingCast her: https://www.marketingcast.dk/
- lb