Online regnskabssystem bliver fuldautomatisk

Online regnskabssystem bliver fuldautomatisk

Danske Dinero, et online regnskabssystem til små virksomheder, kan nu bogføre uden din indblanding

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

Det er gået rigtig stærkt for det danske online bogføringssystem Dinero. Oprindelig udviklet til at gøre livet lidt lettere for de små selvstændige virksomheder, har tanken altid være, at gøre tingene så lette som muligt.

For medstifteren Martin Thorborg har kongstanken altid være, at selvstændige erhvervsdrivende skal fokusere på det de er gode til, nemlig at drive deres virksomhed – ikke at bogføre.

Dinero blev derfor udviklet som et system, hvor der blev trukket på en fælles erfaringsdatabase. Så når mange bogførte en bestemt type som f.eks. ’domæne’, så ville systemet lære det, og selv bogføre bilag af den type under den rigtige konto.

Men nu har Martin Thorborg og co. taget skridtet videre. Dinero bliver, ifølge deres eget nyhedsbrev, nu næsten 100% fuldautomatisk når det kommer til bogføring. Det klares ved hjælpe af kunstig intelligens, som er udviklet i samarbejde med Microsoft Danmark.

Det nye i systemet skulle være, at Dinero nu viser dig, hvordan andre Dinero-brugere har bogført bilag fra den leverandør, du har købt hos, og samtidig viser Dinero også, hvordan du selv bogførte det sidst.

Ifølge Dineros nyhedsbrev skulle resultatet være, at du ikke længere behøver skrive f.eks. ’Blomster’, ’Hosting’ eller hvad du nu måtte have købt. Du behøver blot vælge et ’tag’ og så klarer systemet resten.

Folkene bag Dinero lover også, at den funktionalitet også er på vej til deres app, så du blot kan fotografere et bilag, og med et klik vælge det, du har købt, og så klarer Dinero resten.