Personlige data bruges på godt og ondt
Når virksomheder opsamler brugernes data, er det som oftest for at forbedre deres ydelser overfor dem, men disse data kan også misbruges. Folk skal være bedre til at vurdere værdien af deres data, mener fremtidsforsker
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Data er blevet en handelsvare i en udstrækning som de færreste virkelig kan fatte. Uanset om du køber en fitness-tracker, eller om du deltager i socialt netværk som f.eks. Facebook, så bliver der samlet data ind om dig.
I mange tilfælde bliver brugerne lokket til at give data væk, fordi det ikke er muligt at komme videre med en app, en gadget eller tjeneste uden at give personlige data væk.
- Mange giver gladelig deres data væk, netop fordi de ønsker den tjeneste eller service, fortæller Martin Kruse, fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning.
Problemet er, at folk i virkeligheden ikke forstår, hvad det er, de giver væk, ofte fordi det er så komplekst, at det er svært at overskue.
- F.eks. alle de apps, som folk bruger, hvor de lægger alt muligt ud på sociale medier. Igennem disse apps viser folk andre, hvad det er, de laver i deres liv. Folk vil nemlig gerne promovere sig selv, og udviklerne af apps bruger det naturlige incitament, folk har til at bevise, hvor man er i sit liv, til at indsamle data om dem, fortæller Jeffrey Saunders, direktør og fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning og fortsætter:
- Man leger lidt med Maslows behovspyramide, alle vil gerne have en gratis app, men man forstår ikke rigtigt, hvad det er, man giver væk.
Reality Mining
Alle de data, som virksomhederne så opsamler, kan bruges på et hav af forskellige måder, og Jeffrey Saunders fortæller, at virksomheder har en tendens til at horde data.
- I dag samler virksomheder typisk langt flere data ind, end de reelt har brug for, og de gør det, fordi de ikke ved, hvad de kan få brug for i fremtiden, fortæller Jeffrey Saunders.
Men heri ligger der et problem. For der er ingen, der for alvor ved, hvad alle de data i fremtiden kan fortælle om folk.
- Vi kalder det for Reality Mining. Ved at kombinere forskellige data om deres brugere, håber virksomhederne at finde ud af, hvad den næste store ting er, og derfor opsamler de så mange data som muligt, forklarer Jeffrey Saunders.
Det frembyder dog også en fristelse, for selvom producenterne har de bedste intentioner, så er der altid en risiko for, at disse data kan misbruges.
- Tænk f.eks. på at din fitness tracker. Den opsamler løbende data om dig, og hvad nu hvis disse data kunne bruges af dit forsikringsselskab til at påvirke præmien på din police, så er det klart et problem, siger Martin Kruse.
Hverken Martin Kruse eller Jeffrey Saunders mener, at virksomhederne opsamler data for at misbruge dem, men det er altid en reel risiko, hvis man ikke passer på.
- Det svære med teknologien er, at den altid kan bruges til både godt og dårligt, uanset om det er meningen eller ej. Udfordringen er, at vi er på vej i en periode, som nærmest er en wild west situation. Ingen forstår for alvor de udfordringer, vi står overfor, og vi er nødt til at skabe reglerne efterhånden, som udfordringerne opstår, siger Jeffrey Saunders.
Økosystem af data
Et eksempel på indsamling af data i stor stil er f.eks. det samarbejde, som Microsoft og bilproducenten Ford har indgået. Her indsamler de i fællesskab 25GB data i timen fra brugernes biler.
- Bilen indsamler ikke kun data om, hvordan bilen fungerer, men også om hvordan du kører, og hvor du er, og hvad skal de data lige bruges til? Jeg ved det ikke, faktisk er der ikke nogen, der ved det, før disse data kobles sammen med andre data. Det er interessante tider, mener Jeffrey Saunders.
Han fortæller om, hvordan firmaer som Microsoft, Google, Apple og Facebook har et helt økosystem om dine data, og ikke kun om smartphone data. De har også data om, hvad der foregår i bilen, i hjemmet og på arbejdet, og ingen ved for alvor, hvad man kan med de data.
Dataindsamlingen går videre, for eksempel vores smartwatch. Her fortæller Jeffrey Saunders, hvordan det ikke kun er din aktivitet, de kan opsamle.
- Tag f.eks. et Apple Watch. Det forsøger hele tiden at kommunikere med de trådløse netværk, der er i nærheden af det, også selvom det ikke kan koble på dem. Men uret får data om netværket og ikke mindst om, hvor det er placeret, og sendes de data retur til Apple? Og hvad kan de bruges til, spørger Jeffrey Saunders.
Folk har et medansvar
Derfor er det nødvendigt, at der bliver lagt nogle regler ned for brugen af data, et arbejde, som både Jeffrey Saunders og Martin Kruse slet ikke er i tvivl om, nok skal komme.
- Men lovgivningen hænger altid efter den teknologiske udvikling, og derfor er det et ’trial & error’ arbejder, der er foran os. Hvem skal f.eks. beslutte, hvad ’dårlig brug’ af data er, spørger Jeffery Saunders.
En ting er dog helt sikker, og det er, at folk har et medansvar for deres data. De er nødt til at tænke meget over hvilke data, der skal beskyttes, og hvilke af deres data, der er følsomme.
- Folk er nødt til at tænke sig om og være opmærksomme på, hvilke data de giver væk. Tag f.eks. den kendte lommelygte app. Den kræver adgang til alle dine kontakter, og folk giver dem gladelig ud. Bare for at få adgang til noget, de allerede har i deres smartphone, siger Jeffrey Saunders.
Han slutter af med at fortælle, at data er magt.
- Data er værdifulde, og data er en handelsvare, som vi siger i USA: Data is dumb and data is power. Derfor skal folk være opmærksomme på, hvordan de behandler dem, slutter Jeffrey Saunders.