Prevas er ny forhandler af WATS og skyWATS test management systemer

Prevas har indgået aftale med norske Virinco om at forhandle test management systemerne WATS og skyWATS i Skandinavien

Del artiklen på

”Virincos WATS systemer passer perfekt ind i Prevas produktportefølje”, siger Søren W. Mathiasen, Vice President Sales & Marketing, Prevas A/S, og dermed kan Prevas levere højkvalitetsløsninger på alle niveauer indenfor automatiske research- og produktionstestsystemer. Dette gælder helt fra specialudvikling af måleinstrumenter, over integrering af testhardware og testsoftware, til effektiv opkobling mellem testsystemerne og virksomhedens øvrige systemer.”

WATS systemet er et off-the-shelf management system for realtidsmonitorering af test- og reparationsdata i produktionssystemer. Ud over data-mining og behandling af data i realtid, kan WATS understøtte automatisering af test- og produktionssystemer bl.a. med håndtering af testsoftware og firmware til produkter der testes.s

SkyWatts er en prisbillig, cloud-baseret version af test management systemet, der tillader dataopsamling i realtid fra hele verden. Prevas kan nu levere, installere og tilpasse systemerne i hele Skandinavien.

Testsystemudvikling går hånd i hånd med Prevas’ kompetencer indenfor elektronisk produktudvikling af højkomplekse produkter, eksempelvis indenfor Medico-området, hvor test indgår i certificering under udvikling og produktion.

-mo