Skyen har brug for en himmel

T-Systems opruster i Danmark og Norden for at kunne tage kampen op med specielt amerikanske virksomheder på outsourcingmarkedet for bl.a. cloudløsninger

Del artiklen på
Deutsche Telekom-ejede T-Systems, som udvikler, integrerer og leverer globale it- og telekommunikationsløsninger, er klar til at tage kampen op mod bl.a. de amerikanske spillere på outsourcing-markedet i Norden.

Til det formål har man ansat danske Jens Tiedemann som adm. direktør for T-Systems Nordic. Jens Tiedemann har en lang international it-karriere bag sig fra primært IBM, hvor han arbejdede i næsten 20 år og blandt andet var bosat i Californien, Paris, London og New York.

Jens Tiedemann forklarer, at T-Systems’ store uforløste potentiale i Norden fristede ham til at tage jobbet og bearbejde den måske sidste uslebne outsourcing-diamant og få den til at skinne i Norden:

- Outsourcing-markedet i Norden er domineret af de store, amerikanske virksomheder, der kæmper om kontrakterne mod mindre, lokale spillere.

- Her kommer T-Systems med en anderledes profil, idet vi dels er et af de få nordeuropæiske alternativer, og dels med mere end 50.000 ansatte globalt har en helt anden kapacitet og international ekspertise at trække på end de lokale leverandører.

- Den unikke position skal vi udnytte til at erobre markedsandele, udtaler Jens Tiedemann, der har en klar ambition om, at T-Systems figurerer i top 10 blandt it-leverandører i Norden inden for fem til syv år.

fortsættes....



IBM, HP og CSC er sammen med T-Systems ‘leaders’ i Gartners 2011 “Magic Quadrant for Data Center Outsourcing and Infrastructure Utility Services, Europe”. Men derudover er T-Systems også som den eneste af de fire førnævnte leverandører ‘leader’ i Gartners 2011 “Magic Quadrant for Global Network Service Providers.”

- Lidt populært kan man sige, at skyen skal have en himmel at eksistere i. Her kan T-Systems som den eneste førende leverandør på markedet, levere ægte integrerede it- og telekommunikationsløsninger, hvilket vil sige, at vi både kan håndtere data i skyen samt den netværksinfrastruktur, der får det hele til at hænge sammen globalt, siger Jens Tiedemann.

T-Systems’ ydelser omfatter alle niveauer af it- og telekommunikationsløsninger fra it-infrastruktur over it-services til Business Process Management og Application Performance Management.

T-Systems er endvidere globalt anerkendt som pionerer inden for cloud computing og er i dag verdens største leverandør af virtualiserede SAP-miljøer i skyen. Siden virksomheden udviklede de første cloud-løsninger i 2005 er området vokset kraftigt i T-Systems, som i dag drifter ca. 15.000 cloud-servere verden over.

- hawin