Vi er nået til enden på begyndelsen for cloud
Cloud var årets buzzword sidste år. Fordelene med fænomenet er da også store, men vi er stadig kun ved skyens begyndelsen. Sådan ser Mads Skalbo fra Citrix Systems på sagen
Del artiklen på Cloud har været i fokus både inden for forbruger- og forretningsteknologi i 2011. Med det enorme antal services, som tilbydes via cloud, og lanceringen af services som fx Apples iCloud, er det en oplagt konklusion, at cloud var årets buzzword.Men i virkeligheden har vi i 2011 kun set enden på selve begyndelsen af cloud.
I de sidste par år har de offentlige og private virksomheder i stigende grad taget cloud til sig. Den private cloud har vundet indpas hos organisationer, der fokuserer meget på sikkerheden og kontrollen.
Det er især finansielle institutioner og sundhedsvæsenet, der har sat deres lid til, at lige netop den model kan sikre deres følsomme data.
Andre virksomheder, som ikke har samme behov for sikkerhedskontrol, har taget den mere fleksible og mindre omkostningstunge offentlige cloud til sig.
Single cloud-modellerne er blevet videreudviklet i løbet af 2011. Mange virksomheder har taget den hybride cloud til sig, fordi den kan forbinde deres private cloud med en offentlig.
På den måde får virksomheden både den private clouds sikkerhedsmæssige kvaliteter og den offentlige clouds fleksibilitet.
Hybrid-modellens popularitet er vokset voldsomt i 2011. Udfordringen med hybrid-modellen er dog, at virksomhederne ikke altid ved, hvor deres data reelt befinder sig på tværs af den hybride sky.
Det udelukker fortsat den finansielle sektor og sundhedsvæsenet samt enhver anden virksomhed eller organisation, der har behov for at vide præcis, hvor data er.
I 2012 vil vi se en mere detaljeret kontrol, som skal hjælpe med at bane vejen for, at den hybride cloud kan bruges i flere typer virksomheder.
Virksomhederne skal kunne vide, hvor data er på tværs af den private og offentlige cloud. Og med et forbedret sikkerhedsniveau kan virksomhederne i langt højere grad drage nytte af de fordele og ressourcer, som det offentlige domæne skaber.
Selv virksomheder, som sidder inde med sensitive data, vil kunne drage fordel af den offentlige cloud uden at gå på kompromis med datasikkerheden.
I 2012 vil vi se flere virksomheder ændre deres it-strategier og sætte desktop-virtualisering i centrum med henblik på at sikre data.
Traditionelt set har store virksomheder forsøgt at sikre al it ved at eje netværket og installere og kontrollere programmerne på computerne enkeltvis.
Med it-trends som workshifting, bring-your-own (BYO) og cloud, lever den traditionelle tilgang til informationssikkerhed ikke længere op til virksomhedernes behov.
Det er umuligt i en verden, hvor BYO-politikker og medarbejdermobilitet er øverst på prioriteringslisten. Virksomhedernes fornemmeste opgave i 2012 bliver at sikre, at medarbejderne kan tilgå data og programmer, når som helst og hvor som helst.
En virtualiserings-infrastruktur er afgørende for at kunne løse den udfordring. Her er sikkerhed og fleksibilitet omdrejningspunktet for it-strukturen og dermed sættes en dæmper på bekymringerne om sikkerhed.
Og i takt med at virksomhederne bliver mødt med stadig flere sikkerhedstrusler, bliver it-miljøet også mere komplekst. Der er derfor behov for en nemmere og bedre måde at kontrollere programmer og data på uden at begrænse virksomhedernes produktivitet, fleksibilitet og vækst.
Desktop-virtualisering, som betyder en centralisering og sikring af virksomhedens data i datacentret, er designet til netop det, og derfor vil vi se en fortsat stor vækst inden for netop dette område i 2012.
Ofte bruger virksomhederne mange penge på sikkerhed uden egentlig at have mulighed for at adressere udfordringerne i nutidens it-miljøer.
Det er ekstremt svært, hvis ikke umuligt, at fastholde fuld kontrol over alle data og programmer på medarbejdernes pc’er, og ofte bruger virksomhederne mange penge på sikkerhed uden egentlig at kunne adressere de udfordringer, der er i den enkelte virksomheds it-miljø.
2012 vil være året, hvor sikkerhed gentænkes. Med desktop-virtualisering og sikkerhed i den hybride cloud i centrum vil teknologien i 2012 drive virksomhederne til forandring.